Herhjemme i Danmark er vejsalt det absolut mest populære valg i forbindelse med generel glatførebekæmpelse, og det er også det, vi bruger her hos Snevagten A/S. Det er det, fordi det både er nemt og billigt. Til gengæld er salt ikke kun guld og grønne skove, tværtimod har det desværre alvorlige konsekvenser for miljøet. Salt går nemlig ind og tærer på vejtræer og andre plantebevoksning, medvirker til rustning af biler og cykler, samt tørrer de små stakkels dyrepoter ud.

Vintervejret i Danmark er aldrig helt til at regne med, fordi det skifter fra dag til dag. Vejrforholdene er relativt afvekslende, og det gør det svært at kende forholdene på vejene rundt omkring i landet. Derfor er glatførebekæmpelse også lidt af en udfordring.

Vintertrafikken er forskellig rundt omkring i verden. Nogle lande har sne og is næsten hele året, og der er glatførebekæmpelse både en kæmpestor og alvorlig, men også mere tilregnelig, opgave end herhjemme. Andre steder bliver det aldrig frostgrader, og derfor er der heller ikke nogen problemer med glatte veje og farlig vintertrafik. I Danmark har vi valgt saltning som vores metode til glatførebekæmpelse, med henblik på at holde vejene så sikre som overhovedet muligt.

Hvordan virker saltning af vejene?

Som du også kan læse her, så har salt den egenskab at det sænker frysepunktet for vand. På den måde går det altså ind og smelter sne og is, når det spredes på de isglatte veje i hele Danmark.  Salt virker dog kun ned til ca. 15 minusgrader, men det er heldigvis ikke et problem her, da det sjældent bliver så koldt. Derfor har vi i Danmark valgt at bekæmpe glatføre med salt, da det også er det mest effektive middel til prisen.

Tal viser dog, at vi bruger ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej. Det er rigtig meget salt på en vintersæson, hvis man regner med, at der gennemsnitligt bliver saltet 20 gange om året, for at få vintertrafikken til at køre. 1 gram salt smelter 10-30 gram is, når temperaturen ikke er mere end få grader under frysepunktet. Salt er altså et meget effektivt tømiddel, dog kommer temperaturen af og til lidt længere ned.

Ulemper ved saltning

På trods af at salt er det foretrukne tømiddel i Danmark, og det med glæde bruges til at sikre vintertrafikken, så har det desværre også nogle ulemper. Først og fremmest er der en helt reel risiko for, at saltet siver ned i grundvandet og forurener det. Derudover volder salt stor skade på vejtræer og planter tæt på vejene, fordi det fortrænger jordens næringsstoffer. Det virker også udtørrende på planterne, idet planternes rødder optager saltet fra jorden, og på den måde ødelægges både planteceller og stofskifte indefra.

Mange af os har også oplevet hvordan vejsalt tager hårdt på vores biler og cykler, da det fremmer rust i adskillige slags metaller. Vores kæledyr får ofte også ømme poter, når saltet udtørrer deres hud. Kraftig saltning kan altså både give store omkostninger hos mekanikeren og hos dyrlægen, men til gengæld sikrer det den danske vintertrafik meget effektivt.

Den danske glatføremodel

På grund af ulemperne ved saltning holder både offentlige og private sneryddere nøje øje med hvor, hvornår og hvor meget det er nødvendigt, at salte for at sikre vintertrafikken. Det gøres ved brug af ”den danske glatføremodel”, der i bund og grund er et computersystem udviklet af DMI.

Denne model er i stand til at forudsige, hvordan vintertrafikken påvirkes af vejret indenfor de nærmeste timer. Udover at bruge helt normale vejrinformationer, så henter den realtidsmålinger fra 400 målestationer rundt omkring i Danmark, med data såsom temperatur, luftfugtighed, sol- og skyggepåvirkninger på vejbanen, vind, nedbør, mm. Disse data bliver sendt ud én gang i timen, både som trafikmeldinger på din radio og til offentlige såvel som private snerydningsvirksomheder. På den måde kommer der nemt og hurtigt meget nøjagtige informationer om islag, glatføre osv. ud til dem, der skal vide det.

Den danske glatføremodel er en af de mest avancerede i verden, og den er afgørende for at vintertrafikken og saltningen fungerer så let og effektivt herhjemme i Danmark.

I Danmark er vi faktisk ret gode til det med glatførebekæmpelse. Vinterhalvåret her i landet er præget af omskifteligt vejr, og vi har alle oplevet, hvordan der kan være isglat den ene dag og knastørt på vejene den næste. Det mest populære tømiddel i den forbindelse er vejsalt. Faktisk bruger vi i Danmark op til 500.000 tons vejsalt om året, hvilket svarer til ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej. Salt er et billigt og effektivt middel, når det kommer til glatførebekæmpelse, men der er desværre også en række konsekvenser ved brugen af vejsalt. Derfor er både snerydningsfirmaer og privatpersoner på udkig efter andre midler, og et af dem er UREA.

Vi har lige bemærket, at det er en fordel, at UREA fungerer som gødningsstof, men det kan også være lidt af en ulempe. Når man bruger stoffet til glatførebekæmpelse, kan vi som samfund risikere at overgøde jorden, og dermed ophobes der for store mængder kvælstof. Det kan jage andre vigtige næringsstoffer væk fra planterne og få ukrudtet til at spire op af asfalten. Sidst men ikke mindst omdannes UREA hurtigt til ammoniak, som de fleste af os kender den skarpe lugt af. Det er derfor ikke et hensigtsmæssigt middel til glatførebekæmpelse, hvis man ikke er vild med den staldagtige dunst af dyr hjemme i stuen.

UREA er alt i alt et ganske udmærket alternativ til almindeligt vejsalt, på trods af den lidt højere pris. Det bruges ofte på gågader og andre mere sarte arealer, fremfor veje, da det er mere skånsomt og på den måde ikke giver de små kæledyr ømme poter. Sidst men ikke mindst er UREA mere miljøvenligt end salt på op til flere parametre. Derfor er det også et meget relevant alternativ, hvis miljøet er vigtigt for dig i din glatførebekæmpelse.

Her i Danmark er vi ikke bange for at bruge lidt vejsalt, når vi skal rydde sne og is i både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Når det kommer til sikkerhed, skal vi alle sammen være glade for den store indsats med glatførebekæmpelse. Selvom vi alle sammen har været på glatbane, da vi tog vores kørekort, så tyder det altså på, at antallet af glatføreulykker ville være betydeligt højere, hvis vi ikke saltede vores veje. Der er dog det lille aber dabei, at vejsalt har en række alvorlige konsekvenser, både for biler, cykler, dyr og miljøet.

Salt udtørrer vejtræerne og siver ned i grundvandet

Salt er et ganske udmærket tømiddel, og netop derfor bruger vi det også til at smelte isen på vejene. Du kan læse hvordan dét fungerer på denne side (link: ”hvorfor smelter salt is”). Når vi salter vejene, sker der dog også det, at en del af saltet desværre bliver kørt ud i rabatten på grund af trafikken. Derudover løber der også en masse smeltevand væk fra vejene, og det ender altså med ret meget salt, der pludselig siver ned i jorden og påvirker miljøet nær de saltede veje.

Når saltet siver ned i jorden, kan den del af salt, der hedder natrium, ”stjæle” de vigtige næringsstoffer fra vejtræer og andre planter i nærheden. Den anden del af salt – klorid – er desværre endnu værre. Det bliver nemlig suget op i planternes rødder og ødelægger deres stofskifte indefra. Salt medfører altså at vejtræerne og planterne i nærheden af vejen udtørrer og tager permanent skade. Det giver lige pludselig lidt mere mening, med alle de smådøde planter og vejtræer, som vi ser hele vinteren.

Ydermere er der også en helt reel risiko for, at salt kan trænge ned i jorden og forurene grundvandet. I Danmark er vi så heldige, at vi trygt kan drikke vores grundvand. Hvis der dog siver for store mængder kemikalier fra vores vejsalt ned i grundvandet, vil arbejdet med at rense det være for stort, ligesom det er i mange andre lande rundt omkring i verden.

I øjeblikket bruger vi ca. 2 kilo salt per kvadratmeter vej i Danmark hvert år, og det er desværre ret meget. Forbruget af vejsalt kunne selvfølgelig godt være højere, men heldigvis har myndighederne fokus på at begrænse det, ligesom Snevagten og andre snerydningsfirmaer har. Eksempelvis opløser man i dag vejsalt i vand i forhold 1:4 før det spredes, hvorimod man før i tiden spredte det tørt. Saltopløsningen gør at der kan spares op mod 40% på saltforbruget, uden at effekten sænkes betydeligt.

Alternativ glatførebekæmpelse der skåner vejtræerne

Udover at salt altså ikke er ret godt for miljøet, så fremmer det rustning på biler og cykler, og det  virker også udtørrende på dyrenes poter. Der er derfor god grund til at kigge på andre måder at bekæmpe glatføre, og det kan du læse mere om hér (link). De fleste alternativer til vejsalt er dyre, men hvis du selv skal sprede lidt i indkørslen eller i haven, så anbefaler vi sand eller grus. De skaber et friktionslag ovenpå islaget og skåner både miljø, biler og dyrepoter. Du skal dog huske at tjekke emballagen, da nogle leverandører blander salt i for øget effekt.

Hos Snevagten vælger vi fortsat at bruge salt til vores glatførebekæmpelse, fordi det er det mest effektive middel til prisen. Oveni det, så sikrer det dig, at du kan få Danmarks laveste pris på snerydning, saltning og glatførebekæmpelse. Hvis du gerne vil høre mere om vores services eller ønsker et uforpligtende tilbud på dine vinterstrabadser, så ring til os på tlf. allerede i dag. Du kan også skrive en mail hér (link), så vender vi tilbage hurtigst muligt.