Forfatter: Christoffer Gade

Hvad er UREA vejsalt?

I Danmark er vi faktisk ret gode til det med glatførebekæmpelse. Vinterhalvåret her i landet er præget af omskifteligt vejr, og vi har alle oplevet, hvordan der kan være isglat den ene dag og knastørt på vejene den næste. Det mest populære tømiddel i den forbindelse er vejsalt. Faktisk bruger vi i Danmark op til 500.000 tons vejsalt om året, hvilket svarer til ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej. Salt er et billigt og effektivt middel, når det kommer til glatførebekæmpelse, men der er desværre også en række konsekvenser ved brugen af vejsalt. Derfor er både snerydningsfirmaer og privatpersoner på udkig efter andre midler, og et af dem er UREA.

Hvad er UREA?

UREA er en organisk kvælstofforbindelse, måske bedre kendt som urinstof. Det er et affaldsprodukt fra nedbrudte proteiner og udskilles sammen med urinen. Tidligere udvandt man stoffet fra dyreurin, men i dag fremstilles det – heldigvis – syntetisk. Det er også kendt under det latinske navn carbamid.

Fordele ved UREA

UREA er et udmærket tømiddel og har en række forskellige fordele. Den vigtigste er nok, at det modsat salt ikke indeholder klorid, som vi ved tærer hårdt vejtræer og plantebevoksning samt fremmer rust på biler og cykler. Desuden er UREA også skånsomt mod diverse vejmaterialer, samt de sarte små dyrepoter, der ofte tørrer ud og svier på grund af kraftigt brug af vejsalt. Stoffet her er også godt for planterne, da det indeholder 46% rent kvælstof, og det fungerer altså som et slags gødningsstof. UREA bruges også i landbruget og kan endda købes i sække hos mange af de samme forhandlere, du køber dit vejsalt. Det spredes også lige så nemt i indkørslen og på fortovet.

Ulemper ved UREA

Udover de mange fordele ved dette stof, er der naturligvis også nogle ulemper. Først og fremmest er det en del dyrere end almindeligt vejsalt, og derudover virker det kun ned til ca. 10 minusgrader. Det burde dog også være tilstrækkeligt med de fortsat varmere vintre, som du kan læse mere om hér.

Vi har lige bemærket, at det er en fordel, at UREA fungerer som gødningsstof, men det kan også være lidt af en ulempe. Når man bruger stoffet til glatførebekæmpelse, kan vi som samfund risikere at overgøde jorden, og dermed ophobes der for store mængder kvælstof. Det kan jage andre vigtige næringsstoffer væk fra planterne og få ukrudtet til at spire op af asfalten. Sidst men ikke mindst omdannes UREA hurtigt til ammoniak, som de fleste af os kender den skarpe lugt af. Det er derfor ikke et hensigtsmæssigt middel til glatførebekæmpelse, hvis man ikke er vild med den staldagtige dunst af dyr hjemme i stuen.

UREA som alternativ til vejsalt

I bund og grund er vejsalt nok det mest effektive tømiddel til prisen, men på den anden side har UREA nogle store fordele sammenlignet med salt. Der findes selvfølgelig også andre alternativer til vejsalt end UREA, og der er flere midler at tage i brug i forbindelse med generel glatførebekæmpelse. Det er i alle tilfælde værd at overveje alternativerne, som eksempelvis grus, da salt både angriber biler, cykler, vejbelægninger og murværk, siver ned i grundvandet, forringer jordens kvalitet, udtørrer planter og dyrepoter og forurener miljøet generelt.

UREA er alt i alt et ganske udmærket alternativ til almindeligt vejsalt, på trods af den lidt højere pris. Det bruges ofte på gågader og andre mere sarte arealer, fremfor veje, da det er mere skånsomt og på den måde ikke giver de små kæledyr ømme poter. Sidst men ikke mindst er UREA mere miljøvenligt end salt på op til flere parametre. Derfor er det også et meget relevant alternativ, hvis miljøet er vigtigt for dig i din glatførebekæmpelse.

Overvejer du din egen fejemaskine?

Årene går sin gang, dagene bliver kortere og koldere, og før du ved af det, har vinter taget over for sommer. For nogen er vinteren en glæde, men de fleste kan nok nikke genkendende til, at den mørke tid ikke altid er lige sjov. Det er for børn og barnlige sjæl en glæde at se årets først sne dale ned fra himlen, men glædens boble sprænges hurtigt ved tanken om snerydning og saltning. Der er selvfølgelig dem, der ser det som en god mulighed for lidt vintermotion, men du har nok hverken tid eller lyst til at stå og skovle hele dagen. Derfor er det måske fristende at kigge andre veje og overveje mulighederne for at gøre snerydningen lidt nemmere for dig selv. For dig som privat person er en fejemaskine nok det mest effektive.

Pris og kvalitet

Du har sikkert før hørt, at pris og kvalitet hænger sammen, og det samme gør sig gældende for fejemaskiner. Fejemaskiner fås helt ned til et par tusinde kroner i dag, men disse er i høj grad beregnet til at feje blade og snavs. Fejemaskinerne i denne prisklasse har slet ikke motorkraft til at håndtere snerydning.

Du kender det sikkert godt selv. Et tyndt lag ny sne kan nemt og hurtigt fejes væk, men med en kompakt omgang tøsne, er arbejdet betydeligt hårdere. Der skal lægges mange kræfter i, og det skal der også for fejemaskinen. Hvis du er på udkig efter en solid fejemaskine, der skal kunne klare alt slags snerydning, så ligger den i et prislag på 5-10.000 kr. eller lidt derover. Det er derfor en investering, du skal overveje, før du kaster dig ud i det.

Vedligeholdelse af fejemaskiner

Du er måske fristet af tanken om fejemaskinen. Den vil gøre din snerydning til en leg, og hvis du endda investerer lidt ekstra og køber en ordentlige én, kan du helt sikkert spare en masse tid og besvær på det hårde arbejde med at rydde sne. Der er dog den lille detalje, at fejemaskiner, modsat skovl og kost, altså kræver noget vedligeholdelse.

Da maskinen bruger lige så mange kræfter på at rydde sne, som du gør med skovl og kost, så kræver den også en stærk motor. Motoren i sig selv kræver selvfølgelig benzin og generel service fra tid til anden. Oveni i den skal der også skiftes olie, diverse filtre og alt muligt andet. Desuden er det også helt naturligt, at du må forvente udskiftning af reservedele, som tiden går, og maskinen bliver brugt.

Undlader du at vedligeholde din nye fejemaskine, så holder motoren ikke længe, og din investering har måske været spildt. Heldigvis er det også muligt at betale sig til en hjælpende hånd. Din lokale ”plæneklipperservice” tilbyder helt sikkert en årlig service og løbende reparationer, men det koster let et par tusinde kroner. Det skal altså også lægges ind i dit private snerydningsbudget.

Hvorfor klare det selv?

I Danmark har vi en tommelfingerregel om, at der skal ryddes sne 5-10 gange på en sæson. Nogle vintre er der slet ikke behov for det, og andre vintre laver man næsten ikke andet. Det er dog ikke meget, vi skal rydde sne her i landet, sammenlignet med mange andre steder. Derfor skal du nøje overveje, om en fejemaskine er pengene værd. Det er mange penge at bruge på en maskine, der muligvis ikke skal bruges særlig ofte.

Til gengæld synes vi hos Snevagten A/S også, at du skal overveje, om ikke det er en service, du hellere vil have vi klarer for dig – for hvorfor skal du overhovedet gøre det selv? Mange virksomheder bruger snerydningsfirmaer til at klare strabadserne, og det samme gør flere og flere private. Vi har udstyret, erfaringen, vedligeholdelsen, og du skal kun betale en lille bid af omkostningerne. Mon ikke det er billigerem, end du tror – prøv vores prisberegner hér.

Kommer der sne i år?

Tiden går, klokken slår, og snart bliver sommer til efterår. Så snart vejret bliver kedeligt og koldt undres børn og barnlige sjæle over, om der mon kommer sne i år – og i så fald hvornår. Mange danskere kan godt sætte pris på en hvid jul. Men ofte daler sneen længe før. Hvis vi er ”heldige”, kan vi endda få sne i efterårsferien. I gennemsnit sker det første snefald nemlig i første halvdel af november, men det er heller ikke uhørt, at det skulle ske i oktober.

Højere gennemsnitstemperaturer på Jorden

Vi ser temperaturstigninger globalt, og forskerne mener, at der faktisk sker en række forandringer, ikke kun med vandstigninger og ikke blot en opvarmning, men også andre påvirkninger på økosystemer, og de ændringer der her sker, så har en helt tredje effekt. Mange forskere i dag mener, at menneskeheden selv er skyld i, at klimaet ændrer sig. I bund og grund drejer det sig om drivhuseffekten.

Du har sikkert hørt om drivhusgasserne, f.eks. CO2, der bliver udledt i atmosfæren i meget store mængder. Disse gasser kommer op i vores atmosfære og fungerer som en slags vægge. Når vi udleder flere og flere drivhusgasser, bliver væggene tykkere, og varmen har sværere ved at forlade atmosfæren. Resultatet er altså højere gennemsnitstemperaturer på verdensplan.

Mere sne i vejrprognoserne

Nu tænker du nok, at højere temperaturer betyder mindre sne, men det er faktisk lige omvendt. Stigende temperaturer betyder nemlig større mængder vanddamp i atmosfæren, og DMI forudsiger derfor, at dette vil blive udbredt i den danske vinter. Der vil helt sikkert falde mere nedbør i vinterhalvåret, så i de perioder hvor temperaturen er under 0 grader, vil der altså falde mere sne. Desuden forudsiger DMI at vejret vil blive mere ekstremt. Årsagen til dette er blandt andet, at temperaturforskellene på Jorden vil stige og altså medføre kraftigere vindstyrker.

Sneen falder senere i Danmark

Højere gennemsnitstemperaturer vil selvfølgelig også påvirke, hvornår sneen falder i Danmark. Som bekendt er sne vand, der fryser til iskrystaller i de øvre luftlag og falder som sne på vej ned mod jorden. Det kræver altså temperaturer under frysepunktet, både oppe i atmosfæren og hernede på Jorden, hvis der skal falde sne på os. Derfor skal vi forvente, at årets første sne vil falde senere på vinteren i fremtiden, sammenlignet med hvad den gør i dag.

Snerydning i fremtiden

De danske vejrforhold ændrer sig nok ikke drastisk inden næste vinter, men tidhorisonten for større ændringer er dog ikke helt hen i vejret. Mange vil nok synes, det er hyggeligt med mere sne i det danske vinterland, men der er selvfølgelig også en bagside af medaljen. Vintertrafikken vil blive hårdere, infrastrukturen vil påvirkes negativt, og det hele bliver bare lidt mere besværligt, end det er i forvejen.

I den forbindelse vil der være højere udgifter til snerydning, saltning og glatførebekæmpelse. Det betyder altså også mere arbejde her hos Snevagten A/S og i andre snerydningsfirmaer. Dette faktum er vi selvfølgelig ikke kede af, men det er vigtigt at have for øje. Mange af os er godt i gang med at købe nye og bedre snerydningsmaskiner. Nye traktorer og andre maskiner forurener faktisk mindre end de gamle.

Har du en opgave med snerydning, saltning eller generel glatførebekæmpelse, så opfordrer vi til, at du lægger din ordre hos et snerydningsfirma, der gør noget for miljøet. Det behøver ikke at koste mere, og måske kan det i sidste ende ændre lidt på fremtidens vejrsituation. Hos Snevagten får du vores tilfredsheds- og prisgaranti, som sikrer dig den billigste pris på markedet, og så sørger vi for, at du ikke skal betale, hvis du skulle være utilfreds med vores arbejde.

 

Vores snerydningsmaskiner

Hos Snevagten A/S har vi værktøjerne til alle slags opgaver. Det gælder naturligvis alt fra manuel kost og skovl til de helt store sneplove – vores maskinpark har det hele. Vores medarbejdere er ikke bange for at smøge ærmerne op, og de tager gerne de mindre jobs med håndkræft og knofedt. Ligeledes sætter de sig gerne op i de store køretøjer og plove, når jobbet byder på enorme arealer og veje. På den måde er du som kunde sikret, at vi klarer din opgave med snerydning, saltning og generel glatførebekæmpelse på bedste og hurtigste vis.

Vi smøger ærmerne op på fortove, trapper og gårdarealer

Efter mere end 10 års erfaring i branchen har vi fundet ud af, at nogle opgaver bare klares bedst i hånden. Det kan både være i forbindelse med, at der ikke er plads til en maskine på det givne areal, vi skal rydde for sne, eller fordi opgaven er så lille, at maskinen er bedre brugt et andet sted. Skal du eksempelvis blot have ryddet fortovet foran opgangen, så kommer vi med kosten. Vi tager selvfølgelig også trappen op til hoveddøren og ned til kælderen, når vi er der. Det samme gælder, hvis din ejendom har en lille gård, eller hvis vi skal klare din indkørsel. Vi fejer altid hele bredden af dit fortov, så du kan komme let og sikkert frem.

De lidt større opgaver klarer vi til gengæld med vores lille fejemaskine, der salter samtidigt. Er du eksempelvis formand i andelsboligforeningen, og har du ansvaret for 5-10 opgange, en større fællesgård, skralderum og cykelskur, så er det heller ikke noget problem. Det klarer vi nemt og hurtigt med fejemaskinen, men vi tager naturligvis også lige trapper og andre trange kroge med kosten, når nu vi er i gang.

Sådan klarer vi de store parkeringspladser og veje

Til de helt store opgaver, eksempelvis for virksomheder, hvor der både skal sneryddes, saltes og glatførebekæmpes på de helt store parkeringspladser og veje rundt omkring i landet, har vi vores store traktorer og plove. Her hos Snevagten har vi faktisk Danmarks største snerydningsplov, der har en bredde på mere end 4,5 meter.

På den måde er du med store arealer altså også sikret snerydning. Vores maskinpark er fyldt med forskellige store maskiner til enhver opgave, og det særlige kendetegn for vores snerydningsmaskiner er, at de altid er servicerede og klar til brug. I løbet af vintersæsonen oplever vi sjældent nedbrud på vores maskiner, fordi vi passer godt på dem. Det er vigtigt for os, fordi vi ved, hvor vigtigt det er for dig. Ingen størrelse skræmmer os, og vi klarer også de store opgaver med et venligt smil på læben.

Få et tilbud nu

Vi går op i at alle vores jobs bliver gjort med omhu og pålidelighed. Netop derfor har vi også alle slags maskiner til alle jobs. Alle vores kunder er lige vigtige for os, og derfor tilpasser vi selvfølgelig værktøjet efter opgaven. Snevagten tilbyder som de eneste i Danmark både pris- og tilfredshedsgaranti, og mange steder i landet kommer vi på under en time ved akut snerydning. Vores fastprisaftale er populær hos store som små virksomheder i det danske land, der dermed er sikret snefri, tilgængelige og sikre arealer til deres medarbejdere hele vinteren til en fast lav pris. Du kan læse mere om vores mange services hér.

Du er også altid velkommen til at kontakte os, enten på tlf. eller på mail hér. Så besvarer vi dine eventuelle spørgsmål, så godt som vi kan og giver et uforpligtende tilbud, der passer til lige præcis dine behov. Se også nogle af vores snerydningsmaskiner hér.

Hvorfor tager vejtræer skade af salt?

Her i Danmark er vi ikke bange for at bruge lidt vejsalt, når vi skal rydde sne og is i både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Når det kommer til sikkerhed, skal vi alle sammen være glade for den store indsats med glatførebekæmpelse. Selvom vi alle sammen har været på glatbane, da vi tog vores kørekort, så tyder det altså på, at antallet af glatføreulykker ville være betydeligt højere, hvis vi ikke saltede vores veje. Der er dog det lille aber dabei, at vejsalt har en række alvorlige konsekvenser, både for biler, cykler, dyr og miljøet.

Salt udtørrer vejtræerne og siver ned i grundvandet

Salt er et ganske udmærket tømiddel, og netop derfor bruger vi det også til at smelte isen på vejene. Du kan læse hvordan dét fungerer på denne side (link: ”hvorfor smelter salt is”). Når vi salter vejene, sker der dog også det, at en del af saltet desværre bliver kørt ud i rabatten på grund af trafikken. Derudover løber der også en masse smeltevand væk fra vejene, og det ender altså med ret meget salt, der pludselig siver ned i jorden og påvirker miljøet nær de saltede veje.

Når saltet siver ned i jorden, kan den del af salt, der hedder natrium, ”stjæle” de vigtige næringsstoffer fra vejtræer og andre planter i nærheden. Den anden del af salt – klorid – er desværre endnu værre. Det bliver nemlig suget op i planternes rødder og ødelægger deres stofskifte indefra. Salt medfører altså at vejtræerne og planterne i nærheden af vejen udtørrer og tager permanent skade. Det giver lige pludselig lidt mere mening, med alle de smådøde planter og vejtræer, som vi ser hele vinteren.

Ydermere er der også en helt reel risiko for, at salt kan trænge ned i jorden og forurene grundvandet. I Danmark er vi så heldige, at vi trygt kan drikke vores grundvand. Hvis der dog siver for store mængder kemikalier fra vores vejsalt ned i grundvandet, vil arbejdet med at rense det være for stort, ligesom det er i mange andre lande rundt omkring i verden.

I øjeblikket bruger vi ca. 2 kilo salt per kvadratmeter vej i Danmark hvert år, og det er desværre ret meget. Forbruget af vejsalt kunne selvfølgelig godt være højere, men heldigvis har myndighederne fokus på at begrænse det, ligesom Snevagten og andre snerydningsfirmaer har. Eksempelvis opløser man i dag vejsalt i vand i forhold 1:4 før det spredes, hvorimod man før i tiden spredte det tørt. Saltopløsningen gør at der kan spares op mod 40% på saltforbruget, uden at effekten sænkes betydeligt.

Alternativ glatførebekæmpelse der skåner vejtræerne

Udover at salt altså ikke er ret godt for miljøet, så fremmer det rustning på biler og cykler, og det  virker også udtørrende på dyrenes poter. Der er derfor god grund til at kigge på andre måder at bekæmpe glatføre, og det kan du læse mere om hér (link). De fleste alternativer til vejsalt er dyre, men hvis du selv skal sprede lidt i indkørslen eller i haven, så anbefaler vi sand eller grus. De skaber et friktionslag ovenpå islaget og skåner både miljø, biler og dyrepoter. Du skal dog huske at tjekke emballagen, da nogle leverandører blander salt i for øget effekt.

Hos Snevagten vælger vi fortsat at bruge salt til vores glatførebekæmpelse, fordi det er det mest effektive middel til prisen. Oveni det, så sikrer det dig, at du kan få Danmarks laveste pris på snerydning, saltning og glatførebekæmpelse. Hvis du gerne vil høre mere om vores services eller ønsker et uforpligtende tilbud på dine vinterstrabadser, så ring til os på tlf. allerede i dag. Du kan også skrive en mail hér (link), så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Hård vinter i vente

Ifølge DMI’s sæsonprognose fra d. 12 oktober kan vi godt forberede os på en kold og hård vinter i sæsonen 2016/17 – og mulighed for den første hvide jul siden 2010. Det kan faktisk blive den koldeste vinter i seks år, hvis prognosen holder stik.

Læs videre

Glatførebekæmpelse regler

Reglerne for glatførebekæmpelse i Danmark siger, at gående skal kunne færdes sikkert på fortovet ud for din grund mellem 07 om morgenen og 22 om aftenen.

Det indebærer, at du skal rydde fortovet for sne OG sikre mod glat føre ved at sprede sand, salt eller grus. Dit ansvarsområde starter fra de første 10 meter fra skellet, dog med visse undtagelser, fx. hvis du bor på gågade e.l.

Læs videre

Regler for snerydning i lejebolig

Det er som udgangspunkt udlejeren, der har pligt til at udføre snerydning og glatførebekæmpelse foran ejendommen, ikke lejeren. Det betaler lejeren til gennem huslejen.

Som lejer kan du dog få skrevet ind i lejekontrakten, at du selv vil sørge for snerydningen og glatførebekæmpelse, fx. mod en lavere husleje. Det er ofte en win-win for begge parter, fordi lejeren sparer penge, mens udlejeren slipper for besværet med snerydningen.

Læs videre

Kontakt
Snevagten A/S
Brandstrupvej 10
2610 Rødovre
CVR: 32790291

Tel: 3871 1700

Mail: kundeservice@snevagten.dk

×
Menu
Ring
Skriv

Kontakt os

Prisberegner