Saltning i vintertrafikken

Vintervejret i Danmark er aldrig helt til at regne med, fordi det skifter fra dag til dag. Vejrforholdene er relativt afvekslende, og det gør det svært at kende forholdene på vejene rundt omkring i landet. Derfor er glatførebekæmpelse også lidt af en udfordring.

Vintertrafikken er forskellig rundt omkring i verden. Nogle lande har sne og is næsten hele året, og der er glatførebekæmpelse både en kæmpestor og alvorlig, men også mere tilregnelig opgave end herhjemme. Andre steder bliver det aldrig frostgrader, og derfor er der heller ikke nogen problemer med glatte veje og farlig vintertrafik. I Danmark har vi valgt saltning som vores metode til glatførebekæmpelse, med henblik på at holde vejene så sikre som overhovedet muligt.

Hvordan virker saltning af vejene?

Som du også kan læse her, så har salt den egenskab at det sænker frysepunktet for vand. På den måde går det altså ind og smelter sne og is, når det spredes på de isglatte veje i hele Danmark.  Salt virker dog kun ned til ca. 15 minusgrader, men det er heldigvis ikke et problem her, da det sjældent bliver så koldt. Derfor har vi i Danmark valgt at bekæmpe glatføre med salt, da det også er det mest effektive middel til prisen.

Tal viser dog, at vi bruger ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej. Det er rigtig meget salt på en vintersæson, hvis man regner med, at der gennemsnitligt bliver saltet 20 gange om året, for at få vintertrafikken til at køre. 1 gram salt smelter 10-30 gram is, når temperaturen ikke er mere end få grader under frysepunktet. Salt er altså et meget effektivt tømiddel, dog kommer temperaturen af og til lidt længere ned.

Ulemper ved saltning

På trods af at salt er det foretrukne tømiddel i Danmark, og det med glæde bruges til at sikre vintertrafikken, så har det desværre også nogle ulemper. Først og fremmest er der en helt reel risiko for, at saltet siver ned i grundvandet og forurener det. Derudover volder salt stor skade på vejtræer og planter tæt på vejene, fordi det fortrænger jordens næringsstoffer. Det virker også udtørrende på planterne, idet planternes rødder optager saltet fra jorden, og på den måde ødelægger både planteceller og stofskifte indefra.

Mange af os har også oplevet hvordan vejsalt tager hårdt på vores biler og cykler, da det fremmer rust i adskillige slags metaller. Vores kæledyr får ofte også ømme poter, når saltet udtørrer deres hud. Kraftig saltning kan altså både give store omkostninger hos mekanikeren og hos dyrlægen, men til gengæld sikrer det den danske vintertrafik meget effektivt.

Den danske glatføremodel

På grund af ulemperne ved saltning holder både offentlige og private sneryddere nøje øje med hvor, hvornår og hvor meget det er nødvendigt at salte for at sikre vintertrafikken. Det gøres ved brug af ”den danske glatføremodel”, som er et computersystem udviklet af DMI.

Denne model er i stand til at forudsige, hvordan vintertrafikken påvirkes af vejret inden for de nærmeste timer. Udover at bruge helt normale vejrinformationer, så henter den realtidsmålinger fra 400 målestationer rundt omkring i Danmark, med data såsom temperatur, luftfugtighed, sol- og skyggepåvirkninger på vejbanen, vind, nedbør, mm. Disse data bliver sendt ud én gang i timen, både som trafikmeldinger på din radio og til offentlige såvel som private snerydningsvirksomheder. På den måde kommer der nemt og hurtigt meget nøjagtige informationer om islag, glatføre osv. ud til dem, der skal vide det.

Den danske glatføremodel er en af de mest avancerede i verden, og den er afgørende for at vintertrafikken og saltningen fungerer så let og effektivt herhjemme i Danmark.