Snerydningsfirmaer havde kronede dage og kunne forlange ågerpriser, fordi alle havde brug for snerydning. Og hvis man ikke kunne betale, betød det bare tidlig juleferie for de uheldige og sneramte virksomheder.
Men sådan var det ikke for de af vores kunder (både virksomheder og institutioner) der havde tegnet en fastprisaftale med os. De fik nemlig lynhurtig og effektiv snerydning og saltning, da de havde allermest brug for det – og de betalte ikke en krone mere, end de plejer!
Fastpriskonceptet går ganske enkelt ud på, at prisen på professionel glatførebekæmpelse forbliver den samme, uanset hvor hård vinteren bliver. Det betyder, at vi er juridisk forpligtet til at tage os af dinsnerydning, selvom en større konkurrent smider et millionbeløb på bordet for at få snerydning først.
Vores fastpriskoncept er en forsikring. Det er en slags helgardering, hvis uheldet er ude og svarer lidt til kaskoforsikringen på din bil. Den koster måske lidt ekstra, men er det hele værd, når sneen rigtig begynder at fyge. Vejret er nemlig 100 % uforudsigeligt – meteorologerne kan ikke altid svare på, om det kommer til at dryppe i næste uge, eller om det bliver snestorm. Så hvis du spørger os, får du væsentlig mere ud af en fastprisaftale om snerydning og saltning end en kasko til firmabilen.
Vores fastpriskoncept er ikke altid den billigste løsning, hvis det bliver en mild vinter. Men den er en fordel for budgetansvarlige i virksomheder, fordi den giver økonomisk sikkerhed og tryghed. Fastprisaftalen er også en fordel for offentlige eller institutioner, f. eks plejehjem, der har brug for glatførebekæmpelse for beboernes sikkerhed, eller børnehaver og skoler, hvor børnene skal kunne lege sikkert uanset vejret. Og eftersom vi yder landsdækkende service, forpligter vi os til at rykke ud til alle vores kunder, uanset hvor langt ude på landet de bor.
Snevagten har eksisteret siden 2010 og er i dag en af Danmarks største snerydningsvirksomheder. Vores grundlæggende firmafilosofi er ordholdenhed og pålidelighed, og vi sætter en ære i at overholde enhver aftale til punkt og prikke – vi vil jo gerne beholde dig som kunde i mange år.
HOS SNEVAGTEN STÅR VI PARAT TIL AT IMØDEKOMME DINE BEHOV – VI TILBYDER ALLE INTERESSERET EN GOD PRIS.
KONTAKT OS I DAG OG FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD