Skip to main content

Overvejer du din egen fejemaskine?

| Christoffer Gade

Årene går sin gang, dagene bliver kortere og koldere, og før du ved af det, har vinter taget over for sommer. For nogen er vinteren en glæde, men de fleste kan nok nikke genkendende til, at den mørke tid ikke altid er lige sjov. Det er for børn og barnlige sjæl en glæde at se årets først sne dale ned fra himlen, men glædens boble sprænges hurtigt ved tanken om snerydning og saltning. Der er selvfølgelig dem, der ser det som en god mulighed for lidt vintermotion, men du har nok hverken tid eller lyst til at stå og skovle hele dagen. Derfor er det måske fristende at kigge andre veje og overveje mulighederne for at gøre snerydningen lidt nemmere for dig selv. For dig som privat person er en fejemaskine nok det mest effektive.

Pris og kvalitet

Du har sikkert før hørt, at pris og kvalitet hænger sammen, og det samme gør sig gældende for fejemaskiner. Fejemaskiner fås helt ned til et par tusinde kroner i dag, men disse er i høj grad beregnet til at feje blade og snavs. Fejemaskinerne i denne prisklasse har slet ikke motorkraft til at håndtere snerydning.

Du kender det sikkert godt selv. Et tyndt lag ny sne kan nemt og hurtigt fejes væk, men med en kompakt omgang tøsne, er arbejdet betydeligt hårdere. Der skal lægges mange kræfter i, og det skal der også for fejemaskinen. Hvis du er på udkig efter en solid fejemaskine, der skal kunne klare alt slags snerydning, så ligger den i et prislag på 5-10.000 kr. eller lidt derover. Det er derfor en investering, du skal overveje, før du kaster dig ud i det.

Vedligeholdelse af fejemaskiner

Du er måske fristet af tanken om fejemaskinen. Den vil gøre din snerydning til en leg, og hvis du endda investerer lidt ekstra og køber en ordentlige én, kan du helt sikkert spare en masse tid og besvær på det hårde arbejde med at rydde sne. Der er dog den lille detalje, at fejemaskiner, modsat skovl og kost, altså kræver noget vedligeholdelse.

Da maskinen bruger lige så mange kræfter på at rydde sne, som du gør med skovl og kost, så kræver den også en stærk motor. Motoren i sig selv kræver selvfølgelig benzin og generel service fra tid til anden. Oveni i den skal der også skiftes olie, diverse filtre og alt muligt andet. Desuden er det også helt naturligt, at du må forvente udskiftning af reservedele, som tiden går, og maskinen bliver brugt.

Undlader du at vedligeholde din nye fejemaskine, så holder motoren ikke længe, og din investering har måske været spildt. Heldigvis er det også muligt at betale sig til en hjælpende hånd. Din lokale ”plæneklipperservice” tilbyder helt sikkert en årlig service og løbende reparationer, men det koster let et par tusinde kroner. Det skal altså også lægges ind i dit private snerydningsbudget.

Hvorfor klare det selv?

I Danmark har vi en tommelfingerregel om, at der skal ryddes sne 5-10 gange på en sæson. Nogle vintre er der slet ikke behov for det, og andre vintre laver man næsten ikke andet. Det er dog ikke meget, vi skal rydde sne her i landet, sammenlignet med mange andre steder. Derfor skal du nøje overveje, om en fejemaskine er pengene værd. Det er mange penge at bruge på en maskine, der muligvis ikke skal bruges særlig ofte.

Til gengæld synes vi hos Snevagten A/S også, at du skal overveje, om ikke det er en service, du hellere vil have vi klarer for dig – for hvorfor skal du overhovedet gøre det selv? Mange virksomheder bruger snerydningsfirmaer til at klare strabadserne, og det samme gør flere og flere private. Vi har udstyret, erfaringen, vedligeholdelsen, og du skal kun betale en lille bid af omkostningerne. Mon ikke det er billigerem, end du tror – prøv vores prisberegner hér.

KONTAKT OS I DAG OG FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD