REGLER FOR SNERYDNING

For alle grundejere – altså også virksomheder – i byer og bymæssige bebyggelser gælder den overordnede regel, at fortove og trapper, som grænser til offentlig vej (også de såkaldte private fællesveje), skal sneryddes snarest efter, at sneen er faldet. Ifølge retspraksis betyder det, at områderne skal være ryddede og saltede mellem klokken 7 om morgenen (søndage dog først fra klokken 8) og klokken 22 om aftenen.

Hvis huset eller virksomheden ligger på en privat fællesvej, kan man desuden have pligt til at rydde halvdelen af kørebanen ud for ejendommen. Endvidere skal pladsen omkring brandhaner og installationer til lysregulering altid holdes snefri.

Hvis der opstår uheld eller ulykker på grund af misligholdelse af reglerne, kan man risikere at skulle betale erstatning. Manglende snerydning og saltning kan i sig selv også resultere i bødestraf. Endelig kan myndighederne foretage glatførebekæmpelse på din regning.

Hvor: Falder sneen, inden du tager på arbejde, er det din snerydningspligt at stå op tidligere for at klare skærene. Området, som snerydningsreglerne omfatter, er selve grunden af din husstand og 10 meter ud fra ejendommens skel. Det indebærer:

• Fortov
• Indkørsel
• Indgange
• Havegange
• Trapper

Alle områder skal ryddes for sne og saltes på din ejendom. Fordi det ikke kun er for din egen skyld, at du skal rydde sneen og salte vejen, skal du også være opmærksom på, at tommelfingerreglen lyder på, at der på enhver sti eller fortov, som leder til en indgang på din grund, også skal klares snerydning og saltning. Dette gælder derfor også stier til f.eks. bagindgange, selvom disse ikke anvendes regelmæssigt – men skraldemanden skal også kunne komme til (husk at salte i en meters bredde). Derudover skal fortove sneryddes, så der er passage på mindst halvanden meter. Snerydningsreglerne lyder således, for at alle besøgende på din grund, skal kunne komme til og fra boligen uden risiko for at komme til skade.

Hvornår: Loven om snerydning fortæller, at der skal ryddes og saltes så tidligt efter sneens fald, som det er muligt. I hverdagene skal dette sørges for mellem 7 og 22, mens det om søndagen først er fra klokken 8. Dog forlanges det ikke, at du skal tage hjem fra arbejde, hvis der falder sne, men du skal i stedet sørge for at rydde og salte, så snart du kommer hjem.

Fare for personskader:
Lovene om snerydning er, som nævnt, vedtaget for at sikre, at ingen kommer til skade i vintervejret. Det skal være muligt at begå sig under nogenlunde forhold til trods for, at det er minusgrader og snefyldt. Overholder du ikke snerydningsreglerne på din ejendom, kan det resultere i personskade, som kan ende ud i, at der skal betales et erstatningskrav. Til trods for, at reglerne omkring hvordan og hvornår der skal ryddes sne, ligger fast, bliver der hvert år indberettet rigtig mange personskader, som følge af utilstrækkelig eller ingen rydning af sne. Disse personskader kan indebære brækkede lemmer, rygskader og hjernerystelse. Udover, at dette selvfølgelig kan være rigtig farligt for den tilskadekomne person, kan det for den snerydningsansvarlige person også koste dyrt i erstatningskrav.

Økonomiske omkostninger:
Loven om snerydning siger, at enhver grundejer har ansvaret for sin grund og de 10 meter omkring ejendommen, hvorfor det også er denne grundejer, som står til at skulle betale, hvis der sker personskade på området. Uanset ejendomstype, vil der være en forening, forsikring, forvaltning eller privatperson, som skal stå til ansvar for snerydningen. Foruden de potentielle erstatningskrav, der kan blive rejst, kan du som nævnt få en bøde for manglende vintervedligeholdelse, hvis politiet besøger din grund og ser, at du ikke imødekommer kravene for snerydning og saltning. Prisen, du potentielt kan ende med at betale, kan altså være markant højere, end hvad snerydning koster hos en leverandør som Snevagten.

Uanset, hvor i Danmark du er placeret, kan Snevagten levere snerydning og saltning til din adresse. Alle adresser har forskellige behov, da der er et utal af variabler, som kan spille ind og gøre snerydningen kompliceret at håndtere. Det kan være snævre gårde, brostensbelagte veje eller kæmpe indkørsler. Hos Snevagten leverer vi snerydning til virksomheder og erhverv, ejer- og andelsforeninger, lejeboliger, kommunale institutioner m.m. Hos Snevagten har vi erfaring med det hele, så uanset hvilken udfordring du sætter os over for, garanter vi, at vi klarer den med et smil. Vi forlader ikke pladsen, før du er tilfreds, for vores drivkraft er glade kunder. Vi forstår vigtigheden i, at snerydning og saltning er udført forsvarligt og gør derfor arbejdet ordentligt i første omgang, så risikoen for personskade mindskes gevaldigt. Vi elsker sne, men ved også, at det for mange kan være til gene, hvorfor vi gør vores ypperste for, at det hvide vejr bliver lidt mindre besværligt, så du kan nyde den smukke vinter i stedet for at stresse over snerydningen. 

Når man salter vejen, findes der op til flere forskellige saltmidler, som bekæmper glatføre. Dog er saltmidler mere end blot bekæmpelse af glatføre, da de forskellige midler kan have forskellige påvirkninger på det omkringliggende miljø. Det mest almindelige snerydningsudstyr, når det kommer til saltmidler, er det klassiske vejsalt, som også er det billigste alternativ. Foruden vejsalt kan man også gøre brug af calciumklorid og magnesiumklorid, CMA og kaliumformiat, urea og kalksalpeter samt grus og lecaskaller. Hver især har de fordele og ulemper, når det både kommer til pris og miljømæssige påvirkninger – alt dette slipper du for at sætte dig ind i, hvis du vælger en snerydningsleverandør som Snevagten.

Hos Snevagten anvender vi primært salt og urea, når vi salter for vores kunder. Det gør vi, fordi vi finder disse to saltmidler mest effektive, men samtidig økonomisk smartest. Det kan sjældent svare sig at vælge de andre nævnte alternativer, da det bliver væsentlig dyrere end ved anvendelse af urea eller salt. Vi sigter efter det saltmiddel, som økonomisk giver bedst mening, uden at gå på kompromis med resultatet.

Det hedder sig i loven, at du skal sørge for at rydde fortovet for sne ‘så hurtigt som muligt’. Men eftersom ingen af os er så pligtopfyldende, at vi står op flere gange i løbet af natten for at rydde fortovet for sne, gælder der heldigvis en noget mere håndgribelig praksis: nemlig at du skal holde fortovet fri for sne mellem kl. 7 morgen og kl. 22 om aftenen. Om søndagen kan du dog tage den lidt mere med ro, her skal fortovet nemlig først være ryddet for sne fra kl. 8.

Du skal både sørge for at rydde fortovet OG sikre mod glat føre ved at sprede salt eller grus.

Hvor meget har jeg pligt til at rydde på fortovet? 
Du har som udgangspunkt pligt til at rydde de første 10 meter fra ejendommens skel. Der er dog et par undtagelser. Hvis du bor på en gågade eller lignende, skal du f.eks. kun rydde de første meter fra huslinjen. Hvis der er et færdselsareal, indenfor de første 10 meter, som er beregnet til andre end folk med ærinde til din ejendom, skal du også kun rydde mellem din ejendom og det pågældende færdselsareal.

Du skal rydde fortovet i hele sin bredde – eller mindst to meter. Hvis det er muligt, skal du samle sneen i en vold på fortovet langs rendestenen og/eller på kørebanen langs rendestenen. Du må ikke smide sneen på cykelstien og spærre for den – det samme gælder brandhaner.

Hvis du bor på en privatvej, har du også pligt til at rydde kørebanen på samme måde som fortovet.

Hvad sker der, hvis du ikke overholder reglere for snerydning på fortove?
Hvis en person falder og slår sig, fordi du har sløset med reglerne for snerydning på fortove, kan personen forlange erstatning for eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, ødelagt tøj osv. Det er de almindelige erstatningsregler, der gælder, og i de fleste tilfælde vil din ansvarsforsikring betale, hvis du har sådan en knyttet til din husforsikring. Ellers må du selv punge ud. Du kan også risikere at få en bøde i samme ombæring.

For at du bliver erstatningsansvarlig, skal modparten bevise, at du har forsømt din pligt til at rydde og salte fortovet. Det vil ofte være i form af vidneudsagn.

Reglerne om snerydning og saltning af virksomheder er skrappere end reglerne for private husejere. Der er faldet dom for arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på alle de arealer, de benytter i forbindelse med deres arbejde. Hvis en ansat eller en eventuel kunde glider og falder på virksomhedens område på grund af manglende glatførebekæmpelse, kan arbejdsgiveren/virksomhedsejeren være erstatningsansvarlig. Virksomheden skal altid sørge for sikkert føre i de perioder, hvor ansatte benytter området. I praksis betyder det, at der skal være ryddet, når medarbejderne møder på arbejde – uanset tidspunktet.

Snevagten sørger gerne for professionel snerydning af jeres virksomhed eller institution – også før klokken syv om morgenen.

Du kan også benytte dig af vores prisberegner som med det samme kan give dig en pris på snerydning og saltning af dine udendørsarealer.

Hvilke arealer skal sneryddes og saltes og hvornår?
Som udgangspunkt gælder det, at alle udendørs gangarealer på din grund, samt adgang til grunden inden for 10 meter fra for ejendommens skel, skal sneryddes og saltes. Det gælder bl.a. indgange, indkørsler, fortove, trapper, gangarealer osv. Husk, at fortove skal være ryddet, så der er passage på mindst halvanden meter. Der skal være ryddet for sne fra første medarbejder møder ind, eller første kunde kommer på besøg, og til sidste medarbejder smutter. Derudover gælder de helt gængse regler, at der skal være ryddet fra kl. 7 om morgenen til 22 om aftenen – medmindre du har virksomhed ved et befærdet sted.

Regler for snerydning på befærdede steder
På lokaliteter hvor der færdes mange mennesker efter klokken 22, f.eks. ved restauranter, skal der også klares snerydning og glatførebekæmpelse efter dette tidspunkt. Denne regel skal indehaveren sørge for at overholde. Ligeledes skal børnehaver og andre institutioner, der åbner før klokken syv, sikre farbare fortove og andre arealer fra åbningstidspunktet, så børn, voksne, besøgende og de, der ellers benytter sig af fortovene, ikke falder.

Husk at kigge op
Ligesom du er ansvarlig for vejene på færdselsarealerne ved din virksomhed, er det også din pligt at sørge for, at istapper og sne på taget ikke falder ned i hovedet på folk, der bevæger sig på arealet ved din virksomhed. Det betyder, at du skal sørge for at få fjernet sne og istapper fra taget, eller opsætte afspærring og skiltning, der advarer om de potentielle risici. Overholder du ikke disse krav, kan politiet i værste fald give dig en bøde for utilstrækkelig vintervedligeholdelse. Falder en istap eller en bunke sne ned fra taget, kan det ende grueligt galt for forbipasserende på din virksomhedsadresse. Lige så vel, som at personer kan glide på den glatte sti, kan de også komme til skade ved dårlig håndtering af sneen og istapper på taget. Man kan altså sige, at du er ansvarlig for sikkerheden på din virksomhedsgrund fra top til tå.

Regler hvis du lejer

Loven om snerydning når du bor i lejebolig er anderledes, end hvis du f.eks. bor i ejerbolig. Generelt gælder det nemlig, at det er personen, virksomheden eller foreningen der ejer grunden, som har ansvaret for at rydde sne og bekæmpe glatføre. Bor du til leje, er det derfor som udgangspunkt din udlejer, der har ansvaret for snerydning og saltning, medmindre andet er specificeret i din lejekontrakt. Du betaler nemlig for snerydning gennem din lejekontrakt. I nogle lejekontrakter kan der dog være indført, at det er dig som lejer, der har vedligeholdelsespligten. Læs derfor din kontrakt godt igennem, så du ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for dit snefyldte område.

Ønsker du selv at stå for snerydning ved din lejebolig?

Hvis du selv ønsker at stå for snerydning ved din lejebolig, kan du som lejer godt få skrevet ind i lejekontrakten, at du selv vil sørge for snerydningen og glatførebekæmpelse, fx mod en lavere husleje. Det er ofte en win-win for begge parter, fordi lejeren sparer penge, mens udlejeren slipper for besværet med snerydningen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle erstatningskrav ALTID tilfalder udlejeren – også selvom det ifølge lejekontrakten er lejeren, der har påtaget sig ansvaret for at overholde reglerne for snerydning ved lejeboligen. Hvis en person derfor falder og slår sig, er det altså altid udlejeren, som står til ansvar. Derfor er det vigtigt at have nogle klare aftaler om snerydning mellem udlejer og lejer.

Regler for snerydning ved lejebolig

Hvis du som lejer står for snerydning af din lejebolig gælder følgende regler: Fortove, trapper, indkørsler, opgange og lignende være ryddet for sne ‘hurtigst muligt’ efter snefald. I praksis er det mellem kl. 7 og 22. Om søndagen dog først fra kl. 8.

Der skal ryddes ti meter fra ejendommens skel med visse undtagelser. Hvis der eksempelvis er en offentlig vej eller et offentligt område inden for de 10 meter, skal du kun rydde mellem ejendommen og det areal. Og hvis du bor i en gågade eller ved en legeplads, skal du kun rydde 2,5 m fra ejendommens skel.

Du skal rydde i hele fortovets bredde – eller minimum to meter. Sneen skal placeres i en vold på vejen langs rendestenen, så den ikke spærrer hverken vejbane, cykelsti, færdselsovergange eller brandhaner og lyskrydsinstallationer m.fl.

Selvom det forholder sig sådan i de fleste kommuner, kan der gælde særlige regler for netop din kommune. Tjek derfor din kommunes hjemmeside for at være helt sikker.

Bor du i andelsbolig?
Så er det andelsforeningen, som har ansvar for at overholde snerydningsreglerne. Er din bolig placeret på en privat vej, er det således også foreningens ansvar at overholde regler for snerydning på privat fællesvej og kørebanen. For ejendomme som findes på offentlige veje, står kommunen for rydning og saltning af kørebanen.

Hvilke regler for snerydning gælder for andelsforeninger?
Har du ansvar for snerydning af en andelsforening? Så gælder det, at der skal være ryddet sne mellem kl. 7 om morgenen og kl. 22 om aftenen, dog gælder det først fra kl. 8 om søndagen. Der skal foretages snerydning og glatførebekæmpelse af alle udendørs gangarealer på grunden samt 10 meter fra ejendommens skel, hvor der er adgang til grunden. Udendørs gangarealer tæller eksempelvis fortove, indgange, indkørsler, trapper, og havegange. Fortove skal være ryddet, så der er passage på mindst halvanden meter. Enhver sti eller fortov der, fungerer som indgang til andelsforeningens grund (f.eks. bagindgange), skal også ryddes og saltes.  Husk også at istapper og snedynger på tagene skal ryddes eller varsles og spærres for.

Ejer man grund, skal man sørge for snerydning og saltning af grunden. I en ejer- og grundejerforening kan man have en ansvarlig for snerydning og glatførebekæmpelse, eksempelvis en professionel leverandør. Er dette ikke tilfældet, gælder samme regler som for andre grundejere.

Hvor?
Der skal klares snerydning og saltning på alle udendørs gangarealer på grunden samt 10 meter ud fra ejendommens skel, hvor der er adgang til grunden. Det gælder altså fortove, stier, havegange, trapper, indkørsler og indgange, herunder også bagindgange. På fortovene skal der være ryddet for sne, så der er passage på mindst halvanden meter. Det er enormt vigtigt, at man sørger for, at der både er ryddet for sne samt saltet, så man undgår personskader og dermed også potentielle økonomiske omkostninger. Husk også, at hvis der er istapper eller snedynger på tagene, skal disse enten fjernes, eller der skal spærres af og varsles om faren for dem.

Hvornår?
Som hovedregel gælder det, at der skal være ordnet snerydning og saltning af alle udendørs arealer på grunden mellem kl. 7 om morgenen og kl. 22 om aftenen – om søndagen gælder det dog fra kl. 8 om morgenen.

Det er normalt kommunen, der har ansvaret for at rydde vejen for sne og is, men ikke hvis du bor på en privat vej eller en privat fællesvej. Her er det dig selv og/eller grundejerforeningen, der har ansvaret for at holde vejen farbar.

Der er imidlertid forskel på private veje og private fællesveje. En privat vej er en vej, som kun du har adgang til. Det kan f.eks. være en indkørsel eller lignende. Den har du ene og alene ansvaret for at holde fri for sne og is.

En privat fællesvej er en vej, der bruges af flere grundejere og som er åben for offentlig trafik. Sammen med de andre grundejere har du ansvaret for at udføre glatførebekæmpelsen på vejen og sørge for at overholde regler for snerydning på den private fællesvej.

Der er en lille forskel på private veje i land- og byzoner – og dermed også på dine forpligtelser.

Regler for snerydning af privat fællesvej i byzone
Medmindre I har aftalt andet i grundejerforeningen, har du pligt til at rydde sne og forhindre glatføre på kørebanen ud for din grund. Du skal vedligeholde vejen ud for egen ejendom og ud til vejmidten. Det gælder ALLE veje, som din grund grænser op til – ikke kun den vej, der er udkørsel til.

I kan dog helt selv bestemme, hvordan I vil organisere snerydningen, og I kan frit fordele arbejde og udgifter mellem jer.Derudover gælder de almindelige regler for snerydning, som siger, at du holde brandhaner, installationer til trafikreguleringer, trapper og indgange, samt adgange til postkasse og affaldsbeholder frie for sne og glatføre.

Regler for snerydning på privat fællesvej i landzone
Reglerne for snerydning af private fællesveje på landet er ikke nær så strenge som i byerne. Det skyldes bl.a., at man ikke altid har en grund, der grænser op til vejen. Derfor fordeler man udgiften efter, hvor meget den enkelte bruger vejen.

Vejens brugere kan helt selv bestemme, hvordan de vil holde vejen og fordele udgifter og arbejde mellem sig, som de finder passende, f.eks. ved at nedsætte et lav eller en grundejerforening til formålet. Vejen skal desuden kun sneryddes og vedligeholdes i det omfang, det er nødvendigt ift. den konkrete færdsel, der er på vejen. Derfor skal du/I kontakte kommunen for at høre, hvad der kræves af jer.

Hvis vejen ikke bliver ryddet
Det er helt og holdent jer som grundejere, der har ansvaret for at rydde sne på den private fællesvej. I har det fulde juridiske ansvar, og derfor står I også til ansvar og er erstatningspligtige, hvis nogle kommer galt afsted pga. utilstrækkelig glatførebekæmpelse og manglende overholdelse af regler for snerydning af privat fællesvej.

Kommunen har tilsynspligt og kan derfor vælge at få udført snerydning og glatførebekæmpelse på fællesvejen på jeres regning, hvis I ikke lever op til jeres forpligtelser.

Kommuner sørger for snerydning og saltning af cykelstier og veje samt kommunale gangarealer. I eksempelvis Københavns Kommune gælder det, at de offentlige veje er blevet inddelt i det, man kalder A- og B-veje. A-veje samt cykelstier har første prioritet, og kommunen udfører glatførebekæmpelse og snerydning disse steder, inden B-vejene klares. På de fleste kommuners hjemmesider, kan du se, hvor de udfører snerydning og glatførebekæmpelse samt hvilke veje og områder, der prioriteres først.

Hvad skal du være særligt opmærksom på?
Kommunerne rydder sne på veje og cykelstier, og det betyder, at det sjældent kan undgås, at der opstår snedynger ved eksempelvis indkørsler. Som grundejer er det dit ansvar at fjerne snedynger eller snevolde, som følge af kommunens snerydning.