Skip to main content

Vores snerydningsmaskiner

| Christoffer Gade

Hos Snevagten A/S har vi værktøjerne til alle slags opgaver. Det gælder naturligvis alt fra manuel kost og skovl til de helt store sneplove – vores maskinpark har det hele. Vores medarbejdere er ikke bange for at smøge ærmerne op, og de tager gerne de mindre jobs med håndkræft og knofedt. Ligeledes sætter de sig gerne op i de store køretøjer og plove, når jobbet byder på enorme arealer og veje. På den måde er du som kunde sikret, at vi klarer din opgave med snerydning, saltning og generel glatførebekæmpelse på bedste og hurtigste vis.

Vi smøger ærmerne op på fortove, trapper og gårdarealer

Efter mere end 10 års erfaring i branchen har vi fundet ud af, at nogle opgaver bare klares bedst i hånden. Det kan både være i forbindelse med, at der ikke er plads til en maskine på det givne areal, vi skal rydde for sne, eller fordi opgaven er så lille, at maskinen er bedre brugt et andet sted. Skal du eksempelvis blot have ryddet fortovet foran opgangen, så kommer vi med kosten. Vi tager selvfølgelig også trappen op til hoveddøren og ned til kælderen, når vi er der. Det samme gælder, hvis din ejendom har en lille gård, eller hvis vi skal klare din indkørsel. Vi fejer altid hele bredden af dit fortov, så du kan komme let og sikkert frem.

De lidt større opgaver klarer vi til gengæld med vores lille fejemaskine, der salter samtidigt. Er du eksempelvis formand i andelsboligforeningen, og har du ansvaret for 5-10 opgange, en større fællesgård, skralderum og cykelskur, så er det heller ikke noget problem. Det klarer vi nemt og hurtigt med fejemaskinen, men vi tager naturligvis også lige trapper og andre trange kroge med kosten, når nu vi er i gang.

Sådan klarer vi de store parkeringspladser og veje

Til de helt store opgaver, eksempelvis for virksomheder, hvor der både skal sneryddes, saltes og glatførebekæmpes på de helt store parkeringspladser og veje rundt omkring i landet, har vi vores store traktorer og plove. Her hos Snevagten har vi faktisk Danmarks største snerydningsplov, der har en bredde på mere end 4,5 meter.

På den måde er du med store arealer altså også sikret snerydning. Vores maskinpark er fyldt med forskellige store maskiner til enhver opgave, og det særlige kendetegn for vores snerydningsmaskiner er, at de altid er servicerede og klar til brug. I løbet af vintersæsonen oplever vi sjældent nedbrud på vores maskiner, fordi vi passer godt på dem. Det er vigtigt for os, fordi vi ved, hvor vigtigt det er for dig. Ingen størrelse skræmmer os, og vi klarer også de store opgaver med et venligt smil på læben.

Få et tilbud nu

Vi går op i at alle vores jobs bliver gjort med omhu og pålidelighed. Netop derfor har vi også alle slags maskiner til alle jobs. Alle vores kunder er lige vigtige for os, og derfor tilpasser vi selvfølgelig værktøjet efter opgaven. Snevagten tilbyder som de eneste i Danmark både pris- og tilfredshedsgaranti, og mange steder i landet kommer vi på under en time ved akut snerydning. Vores fastprisaftale er populær hos store som små virksomheder i det danske land, der dermed er sikret snefri, tilgængelige og sikre arealer til deres medarbejdere hele vinteren til en fast lav pris. Du kan læse mere om vores mange services hér.

Du er også altid velkommen til at kontakte os, enten på tlf. eller på mail hér. Så besvarer vi dine eventuelle spørgsmål, så godt som vi kan og giver et uforpligtende tilbud, der passer til lige præcis dine behov. Se også nogle af vores snerydningsmaskiner hér.

KONTAKT OS I DAG OG FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD