Forfatter: snevagten

Du ved sikkert godt, at det farlige islag i indkørslen, eller på vejen, forsvinder, hvis du kaster salt ud på det. Men ved du egentlig, hvordan det virker? Hvorfor at is og sne afskyr salt, og at salt får isen til at smelte og forsvinde? 

Som bekendt består verdenshavene af saltvand, altså hverken postevand eller ferskvand. Vi ser sjældent havet fryse til is, sammenlignet med eksempelvis søer. Grunden til det er, at saltet sænker frysepunktet i vandet. På den måde kan havvandet snildt være under 0 grader, så på samme måde forebygger vi altså glatte veje med salt, fordi saltet sænker frysepunktet.

Hvad er is egentlig?

Når de fleste af os tænker på is, tænker vi på noget fast og stationært. Det er den faste, frosne form af vand. Vi ved godt, at is kan smelte eller tø og fryse til igen, men hvordan fungerer det? I virkeligheden er der i langt de fleste tilfælde tale om en blanding af is og flydende vand, der er i balance. De er i konstant kontakt med hinanden. Den frosne is kan både ”lokke” vandmolekylerne til sig, så der kommer mere is, og skille sig af med vandet igen, som så smelter fra isen. Når temperaturen er på frysepunktet – altså 0 grader – er der en perfekt balance, hvor vandmolekylerne konstant tilføjes og forlader isen.

Hvordan kommer salt ind i billedet?

Det kemiske navn for salt er natriumklorid. Når der tilsættes salt til vind, så går det i forbindelse med vandets molekyler. Det betyder, at vandet ikke længere kan tilføjes til isen, så isen altså langsomt mister masse og begynder at smelte. Det, der er tilbage, er en saltvandsopløsning, selvom man sagtens kunne tro, at det er smeltevand. Når vi salter veje og fortove på denne måde, sørger vi altså for, at isen smelter.

Trafikmæssigt er der ikke nogen problemer med at bruge salt som tømiddel, tværtimod. Det er godt, at vejene bliver sikre igen, så vi alle kan komme trygt ud i verden. Og for virksomheder er det lovpligtigt at fjerne sne, så kunder, besøgende og medarbejdere kan færdes trygt og sikkert. 

Men udover at salt er trygt at bruge, er der nogle andre gener ved at benytte det som tømiddel. Saltet går ind og angriber biler og cykler, så rust fremmes. Derudover påvirker saltet også asfalten, murværk og planter i nærheden af vejen. Vi har vænnet os til disse konsekvenser ved brugen af vejsalt, men det gør dem ikke mindre alvorlige.

Snevagten sparer på saltet

Dette er dog ikke de eneste ulemper, der er forbundet med at bruge vejsalt til glatførebekæmpelse. Generelt tager salt ret hårdt på miljøet. Saltvandet siver ofte ned i jorden, hvor det fortærer næringsstofferne i planterne og dermed udtørrer dem. Derfor er det heller ikke et sjældent syn med døde planter og triste vejtræer i løbet af vinteren. Oveni i dette kan salt også trække helt ned i grundvandet og forurene det.

Det estimeres, at der i Danmark bliver spredt op mod 500.000 tons vejsalt hvert eneste år. Det svarer til cirka 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej i hele det danske land. Det er altså meget salt, vi kaster ud i naturen, og vi gør det selvfølgelig for at få sikre og isfri veje at køre på.

Hvis miljøet er vigtigt for dig i din glatførebekæmpelse, er der heldigvis masser af snerydningsfirmaer, der målrettet arbejder på at reducere deres saltforbrug. Snevagten er et af de firmaer, og vi indsamler hele tiden data for vores snerydning, saltning og glatførebekæmpelse, så vi altid ved hvor, hvornår og hvor meget vi skal salte. Har du brug for hjælp til at blive is- og snefri, så kan du gøre miljøet en kæmpe tjeneste ved at vælge et firma, der tager miljøet seriøst.

Skal vi få bugt med sne og is på din virksomheds arealer? 

Vi håber, at du er blevet klogere på, hvorfor salt bruges til at fjerne is. Leder du efter en pålidelig partner til at tage sig af det hårde arbejde med at fjerne sne og is, når vintervejret rammer? Så er du kommet til det rette sted. 

Tag fat i Snevagten i dag og lad os svare på dine spørgsmål og desuden finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at være sne- og isfri i vinterhalvåret. Kontakt os i dag her eller få et tilbud direkte her. 

Året går sin gang, dagene bliver kortere og koldere, og før du ved af det, har vinter taget over for sommer. For nogen er vinteren en glæde, men de fleste kan nok nikke genkendende til, at den mørke tid ikke altid er lige sjov. Det er for børn og barnlige sjæl en glæde at se årets første sne dale ned fra himlen, men glædens boble sprænges hurtigt ved tanken om snerydning og saltning. En opgave, der skal klares, om du er hus- eller virksomhedsejer. Så er det nemlig dit lovpligtige ansvar at sørge for snefri veje. 

Der er selvfølgelig dem, der ser det som en god mulighed for lidt vintermotion, men du har nok hverken tid eller lyst til at stå og skovle hele dagen. Derfor er det måske fristende at kigge andre veje og overveje mulighederne for at gøre snerydningen lidt nemmere for dig selv. For dig som privatperson er en fejemaskine nok det mest effektive. 

Pris og kvalitet, når det kommer til fejemaskiner

Du har sikkert før hørt, at pris og kvalitet hænger sammen, og det samme gør sig gældende for fejemaskiner. Fejemaskiner fås helt ned til et par tusinde kroner i dag, men disse er i høj grad beregnet til at feje blade og snavs – ikke is. Fejemaskinerne i denne prisklasse har slet ikke motorkraft til at håndtere snerydning. Du vil derfor risikere en ordentlig skuffelse, hvis du køber en billig fejemaskine med forventningen om, at den skal klare snerydningen. 

Du kender det sikkert godt selv. Et tyndt lag ny sne kan nemt og hurtigt fejes væk, men med en kompakt omgang tøsne, er arbejdet betydeligt hårdere. Der skal lægges mange kræfter i, og det skal der også for fejemaskinen. Hvis du er på udkig efter en solid fejemaskine, der skal kunne klare alt slags snerydning, så ligger den i et prislag på 5-10.000 kr. eller lidt derover. Det er derfor en investering, du skal overveje, før du kaster dig ud i det.

Vedligeholdelse af fejemaskiner

Du er måske fristet ved tanken om at købe din egen fejemaskine. Den vil gøre din snerydning til en leg, og hvis du endda investerer lidt ekstra og køber en ordentlig udgave, kan du helt sikkert spare en masse tid og besvær på det hårde arbejde med at rydde sne. Der er dog den lille detalje, at fejemaskiner, modsat skovl og kost, altså kræver noget vedligeholdelse.

Da maskinen bruger lige så mange kræfter på at rydde sne, som du gør med skovl og kost, så kræver den også en stærk motor. Motoren i sig selv kræver selvfølgelig benzin og generel service fra tid til anden. Oveni den skal der også skiftes olie, diverse filtre og alt muligt andet. Desuden er det også helt naturligt, at du må forvente udskiftning af reservedele, som tiden går, og maskinen bliver brugt.

Undlader du at vedligeholde din nye fejemaskine, så holder motoren ikke længe, og din investering har måske været spildt. Heldigvis er det også muligt at betale sig til en hjælpende hånd. Din lokale ”plæneklipperservice” tilbyder helt sikkert en årlig service og løbende reparationer, men det koster let et par tusinde kroner. Det skal altså også lægges ind i dit private snerydningsbudget.

Snevagten klarer din snerydning

I Danmark har vi en tommelfingerregel om, at der skal ryddes sne 5-10 gange på en sæson. Nogle vintre er der slet ikke behov for det, og andre vintre laver man næsten ikke andet, fordi sneen falder igen og igen. Det er dog ikke meget, vi skal rydde sne her i landet, sammenlignet med mange andre steder. Derfor skal du nøje overveje, om en fejemaskine er pengene værd. Det er mange penge at bruge på en maskine, der muligvis ikke skal bruges særlig ofte, og som skal serviceres og opbevares.

Til gengæld synes vi hos Snevagten også, at du skal overveje, om det ikke er en service, du hellere vil have, at vi klarer for dig – for hvorfor skal du overhovedet gøre det selv? Mange virksomheder bruger snerydningsfirmaer til at klare strabadserne, og det samme gør flere og flere private. Vi har udstyret, erfaringen, vedligeholdelsen, og du skal kun betale en lille bid af omkostningerne. Mon ikke det er billigere, end du tror? Prøv vores prisberegner her – vi vil med glæde fortælle om vores services, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Når sneen falder, skal der ryddes sne

Selvom sne kan være smukt og hyggeligt, særligt hvis det falder den 24. december, betyder snefald også, at der skal ryddes sne. Hvis du er erhvervsdrivende, er der nemlig en række krav inden for snerydning, du skal leve op til. Derfor er det vigtigt at være forberedt på, hvornår sneen rammer. På vores regel-side kan du læse op på, hvilke regler der gælder for dig inden for snerydning, alt efter om du er erhvervsdrivende, privat eller boligforening.

Højere gennemsnitstemperaturer på jorden

Vi oplever stigende temperaturer globalt, og forskere påpeger, at dette medfører en række ændringer. Det handler ikke kun om stigende vandstande og opvarmning, men også om dybtgående påvirkninger på økosystemerne, som kan føre til yderligere konsekvenser. Mange forskere mener, at menneskelig aktivitet er hovedårsagen til klimaændringerne, hvilket i sidste ende skyldes drivhuseffekten.

Du har sikkert hørt om drivhusgasserne, f.eks. CO2, der bliver udledt i atmosfæren i meget store mængder. Disse gasser kommer op i vores atmosfære og fungerer som en slags vægge. Når vi udleder flere og flere drivhusgasser, bliver væggene tykkere, og varmen har sværere ved at forlade atmosfæren. Resultatet er altså højere gennemsnitstemperaturer på verdensplan. Betyder det så mindre sne? Nej, faktisk ikke. Læs med nedenfor.

Mere sne i vejrprognoserne

Nu tænker du nok, at højere temperaturer betyder mindre sne, men det er faktisk lige omvendt. Stigende temperaturer betyder nemlig større mængder vanddamp i atmosfæren, og DMI forudser derfor, at dette vil blive udbredt i den danske vinter. 

Der vil helt sikkert falde mere nedbør i vinterhalvåret, så i de perioder hvor temperaturen er under 0 grader, vil der altså falde mere sne. Desuden forudser DMI, at vejret vil blive mere ekstremt. Årsagen til dette er blandt andet, at temperaturforskellene på jorden vil stige og altså medføre kraftigere vindstyrker.

Sneen falder senere i danmark

Højere gennemsnitstemperaturer vil selvfølgelig også påvirke, hvornår sneen falder i Danmark. Som bekendt er sne vand, der fryser til iskrystaller i de øvre luftlag og falder som sne på vej ned mod jorden. Det kræver altså temperaturer under frysepunktet, både oppe i atmosfæren og hernede på Jorden, hvis der skal falde sne på os. Derfor skal vi forvente, at årets første sne vil falde senere på vinteren i fremtiden, sammenlignet med hvad den gør i dag.

Du har nok mere end én gang brokket dig (eller hørt nogen brokke sig) over, at kommunen ikke har ryddet jeres vej for sne og is i tide. Og det gør måske, at du tænker, at hvis kommunen ikke varetager deres ansvar for snerydning, så gider du heller ikke leve op til din egen snerydningspligt.

Men sådan forholder det sig bare ikke. Du har stadig snerydningspligt som privat. Faktisk har alle boligejere til enhver tid snerydningspligt foran deres grund. Og den private pligt ophæves ikke, bare fordi kommunen ikke har gjort deres pligt.

Hvorfor skal jeg rydde for sne, når kommunen ikke gør det?

Det offentliges snerydningspligt fastsættes af kommunen efter forhandling med politiet. Og de forhandlinger kan komme til at betyde, at visse strækninger ikke bliver ryddet for sne, fordi kommunen og politiet prioriterer hovedveje og lignende.

Selvom din vej ikke er blevet ryddet af kommunen, har du stadig pligt til at:

1. Rydde sne og salte eller gruse fortovet og udvendige trapper ud for din ejendom

1. Du har pligt de første 10 meter fra ejendommens skel med visse undtagelser. Tjek de eksakte regulativer med din kommune.

Hvis nogen kommer til skade på dit ansvarsområde, er det dig, der bliver erstatningsansvarlig, ligesom du kan risikere at få bøder fra det offentlige, hvis du ikke rydder for sne. Kommunen kan også sørge for at få sneryddet på dit ansvarsområde, hvis du ikke får det gjort – og på din regning.

De private fællesveje er et stort problem

Hver eneste vinter er der et utal af veje, som sner fuldstændig til, fordi de ikke bliver ryddet én eneste gang. Det er de såkaldte private fællesveje, som er det store problem.

Her ‘glemmer’ borgerne nemlig konsekvent, at de har pligt til ikke bare at rydde fortov, men også kørebanen ud for deres grund og ud til vejmidten. Pligten gælder alle de veje, som borgernes grund grænser op til – ikke kun den vej, der er udkørsel til.

Og selvom negligeringen af snerydning er ulovlig, har politiet ikke ressourcer til at tage sig af de mange klager, der strømmer ind i løbet af vinteren over de farlige private fællesveje. Resultatet er, at vejene bliver mere og mere ufremkommelige i løbet af vinteren med flere faldulykker og klager til følge.

Virksomheder har også snerydningspligt

Ligesom boligejere har virksomhedsejere også snerydningspligt. Her er der hjælp at hente, for hos Snevagten har vi de sidste 15 år varetaget store og små snerydningsopgaver for virksomheder over hele landet. Tag fat i os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvad vi tilbyder.

Når der skal ryddes sne, bliver der ofte brugt vejsalt. Herhjemme i Danmark er vejsalt det absolut mest anvendte i forbindelse med generel glatførebekæmpelse, og det er også det, vi bruger her hos Snevagten. Vi benytter vejsalt af flere grunde; fordi det både er nemt og billigt. Til gengæld har vejsalt den ulempe, at det kan have alvorlige konsekvenser for miljøet, hvis ikke det bliver anvendt korrekt. Salt går ind og tærer på vejtræer og andet plantebevoksning, medvirker til rustning af biler og cykler samt tørrer små stakkels dyrepoter ud. I yderste konsekvens kan salten trænge ned i grundvandet, men dette ses kun i tilfælde med ekstrem oversaltning. 

Salt er dog ikke det eneste alternativ, man kan benytte, når man skal rydde sne og is fra vejene. Der er andre midler, der kan bruges til glatførebekæmpelse. Helt grundlæggende er der to metoder, hvorpå man kan bekæmpe det glatte føre og gøre veje og fortove mere sikre at færdes på, når diverse overflader er isglatte. Den ene mulighed er at fjerne eller smelte islaget, som man eksempelvis gør ved saltning. Den anden metode til glatførebekæmpelse er brugen af friktionsskabende midler, så veje og fortove bliver skridsikre, uden man fjerner isen. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved begge metoder, og dem giver vi dig hermed et overblik over.

Smeltning af islaget som glatførebekæmpelse

Udover vejsalt er der som bekendt en række andre kemiske midler, som kan bruges i forbindelse med smeltning eller fjernelse af is på de glatte vinterveje og fortove. Måden hvorpå salt virker er ved at sænke temperaturen for, hvornår vand fryser. Dermed forsinker, eller forhindrer, man at vejen får glat islag ved at sprede vejsalt. Dette princip kender vi også fra havvandet, der på grund af saltindholdet kan have temperaturer under 0 grader uden at fryse til is.

Kendte alternativer til vejsalt

De mest almindelige alternativer til vejsalt (natriumklorid) er calciumklorid og magnesiumklorid. Disse kemiske stoffer er alle i familie med hinanden og består alle tre af klorid. De to alternativer til salt virker faktisk mere effektivt og ved lavere temperaturer end vejsalt, og de er tilmed mere miljøvenlige. Dog er de væsentligt dyrere og faktisk også mere aggressive, når det kommer til blandt andet rustdannelse på biler og cykler.

CMA og kaliumformiat er to mere miljøvenlige midler, der kan bruges til smeltning eller fjernelse af islag og fås endda i svanemærkede varianter. Disse alternativer gør altså ingen skade på miljøet i forbindelse med glatførebekæmpelse, ej heller fremmer de rustdannelse på biler og cykler. Prisen her er dog også betydeligt højere end på almindeligt vejsalt, og produkterne er desværre endnu ikke tilgængelige privatforbrugere.

Sidst men ikke mindst kan urea-salt og viaform også bruges til glatførebekæmpelse. De har ingen påvirkning på rustdannelse, men de kan dog ændre den naturlige næringsbalance i jorden. De har det til fælles, at de begge er en del dyrere end vejsalt og samtidig er de heller ikke lige effektive.

Friktionsskabende midler som glatførebekæmpelse

De to mest almindelige friktionsskabende midler som alternativ til vejesalt og andre smeltende kemikalier er grus og sand. Sand og grus fjerner selvsagt ikke islaget men fungerer som et slags skridsikkert lag ovenpå de isglatte veje og fortove, når det spredes. De påvirker på ingen måde miljøet, lader dyrepoterne være i god behold og fremmer heller ikke rustdannelse på biler og cykler. Men det skal selvfølgelig stadig fejes væk, når vejene ikke længere er glatte. Alt i alt er det et godt alternativ til saltning. Dog er ulempen, at det er dyrere end vejsalt. 

Skal du ud at købe grus eller sand til din glatførebekæmpelse, anbefaler vi dog, at du tjekker indpakningen, da nogle producenter blander salt i for at opnå en øget virkning – og så kunne du jo lige så godt salte. Det er altså vigtigt at være opmærksom her og tjekke indholdet.

Et andet friktionsskabende middel i forbindelse med glatførebekæmpelse er lecaskaller, der består af stampet lerjord. Dette alternativ sviner lidt mere end sand og grus, men fungerer fint på fortove og andre steder man færdes til fods. Dog er det mindre effektivt på vejene, da skallerne hurtigt køres ud i rabatten, og desuden kan de være med til at stoppe kloaker og lignende til.

Snevagten tilbyder som udgangspunkt ikke disse midler, når vi rydder sne, da det kun er få af vores partnere, som har en maskine, der kan anvendes til netop dette. Undersøg derfor med Snevagten, om det er en mulighed for dig i dit område, hvis du ønsker, at vi bruger andre friktionsskabende midler, når vi fjerner sne hos dig.

Derfor bruger snevagten vejsalt

Der er mange alternative midler og metoder til glatførebekæmpelse, som du kan undersøge og afprøve. Hos Snevagten bruger vi fortsat vejsalt som standard, da det er den mest effektive løsning til den bedste pris. På den måde sikrer vi os, at du kan få glatførebekæmpelse effektivt og kvalitetsbevidst. Er du interesseret i et alternativ til vejsalt, skal dette aftales i samarbejde med Snevagten. 

Vi vil naturligvis også gerne bruge nogle af disse alternativer til at give dig sikre og tilgængelige veje og fortove. Hvis du ønsker alternativer til vejsalt, kan du tage en snak med os, og så kan vi se, hvordan vi bedst løser det og finder et alternativ til vejsalt. Fordi vi ønsker at imøddekomme vores kunders behov bedst, er vi altid klar til at tage en snak om, hvordan vi gør dette. Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med snerydning, kan du kontakte os i dag på telefon eller skriv en mail til os her.

Arbejder eller bor du i Københavns Kommune, og er du usikker på, hvilke regler der egentlig gælder for snerydning her? Så er du kommer til den rigtige side. Her kan du læse om, hvilke regler der gælder for snerydning og ikke mindst få hjælp til at klare snerydningen. Hvis du er virksomhedsejer i Københavns Kommune, er der regler for, at det er dit lovpligtige ansvar at rydde og glatførebekæmpe, når sneen rammer kommunen.

Der gælder følgende regler for snerydning i København Kommune:

Du skal rydde sne og salte eller gruse fortovet og udvendige trapper ud for din ejendom. Din pligt gælder de første 10 meter fra ejendommens skel. Hvis der inden for de 10 meter er en vej eller sti som andre bruger, skal du kun rydde for sne mellem din ejendom og stiens/vejens begyndelse. Ved gågader eller legepladser skal du dog kun rydde 2,5 meter fra ejendommens skel.

Offentlig vej

Som grundejer i Københavns Kommune har du pligt til at rydde sne og salte eller gruse på fortovet ud for din ejendom. Du har også pligt til at rydde udvendige trapper ud for din ejendom. Du har desuden pligt til at rydde indkørsler, hvor en sidegade munder ud i en anden gade.

Veje og cykelstier tager kommunen sig af, så hvis din arbejdsplads ligger op af denne, behøver du ikke at bekymre dig. Hos Snevagten hjælper vi erhvervskunder med at rydde sne. Vi har ryddet sne i over 15 år for virksomheder i hele landet, og vi byder altid gerne nye kunder velkommen.

Privat vej og -fællesvej

Støder din grund op til en privat fællesvej, skal du, foruden fortovet, sørge for at rydde og salte kørebanen til midten af vejen. Din genbo har ansvaret for at klare den anden halvdel. I må dog gerne aftale noget andet i grundejerforeningen og fordele udgifter og ansvar mellem jer, som I vil.

Hvis du ejer en hjørnegrund, skal du også rydde overkørslen fra den ene vej til den anden for sne og sprede grus eller salt. Tjek, om du bor på en privat eller offentlig vej her.

Sådan skal du rydde for sne

Du skal rydde fortovet i hele sin bredde eller minimum 2 meter samt salte eller gruse. Det skal du gøre hurtigst muligt, i praksis mellem kl. 7 morgen og 22 aften i hverdagen og mellem 8 og 22 om søndagen.

Du skal samle sneen i en vold/bunke på fortovet langs rendestenen – hvis der er plads til det. Ellers skal du bare samle sneen langs rendestenen på vejen. Du skal så vidt muligt forsøge at undgå at smide sneen hen på steder, hvor det volder besvær for andre, dvs. ved busstoppesteder, gadehjørner mm. Og du må under ingen omstændigheder placere sneen, så den spærrer for brandhaner, installationer til trafikregulering mm.

Du vil være erstatningsansvarlig, hvis du ikke lever op til snerydningsansvar som grundejer. Hvis du vil gå mere i dybden og læse om generelle regler for snerydning i Danmark, så har vi dette vidensunivers, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål om lovgivningen inden for snerydning. Her kan du både blive klogere på snerydning for virksomheder, snerydning for ejerforeninger og andelsforeninger, for kommuner og meget mere. 

Og hvis du er interesseret i en snerydningspartner, der klarer arbejdet for dig og ikke mindst sørger for, at du lever op til dit lovpligtige ansvar, så er du velkommen til at kontakte Snevagten her og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Hos Snevagten har vi værktøjerne til alle slags opgaver, når det kommer til effektiv saltning og snerydning. Det gælder naturligvis alt fra manuel kost og skovl, som vi bruger til eksempelvis små trappeopgange til de helt store sneplove til store parkeringspladser – vores maskinpark har det hele. 

Vores medarbejdere er ikke bange for at smøge ærmerne op, og de tager gerne de mindre jobs med håndkraft og knofedt, fordi vores erfaring er, at visse opgaver bliver løst mere effektivt på denne måde. Ligeledes sætter vores medarbejdere sig gerne op i de store køretøjer og plove, når jobbet byder på enorme arealer og veje. På den måde er du som kunde sikret, at vi klarer din opgave med snerydning, saltning og generel glatførebekæmpelse på bedste og hurtigste vis og med den metode, der giver bedst mening til at klare opgaven.

Vi smøger ærmerne op på fortove, trapper og gårdarealer

Efter mere end 15 års erfaring i branchen har vi fundet ud af, at nogle opgaver bare klares bedst i hånden. Det kan både være i forbindelse med, at der ikke er plads til en maskine på det givne areal, vi skal rydde for sne, eller fordi opgaven er så lille, at maskinen er bedre brugt et andet sted. Skal du eksempelvis blot have ryddet fortovet foran opgangen, så kommer vi med kosten. Vi tager selvfølgelig også trappen op til hoveddøren og ned til kælderen, når vi er der. Det samme gælder, hvis din ejendom har en lille gård, eller hvis vi skal klare din indkørsel. Vi fejer altid hele bredden af dit fortov, så du kan komme let og sikkert frem.

De lidt større opgaver klarer vi til gengæld med vores lille fejemaskine, der salter samtidigt. Er du eksempelvis formand i andelsboligforeningen, og har du ansvaret for 5-10 opgange, en større fællesgård, skralderum og cykelskur, så er det heller ikke noget problem. Det klarer vi nemt og hurtigt med fejemaskinen, men vi tager naturligvis også lige trapper og andre trange kroge med kosten, når nu vi er i gang.

Sådan klarer vi de store parkeringspladser og veje

Til de helt store opgaver, eksempelvis for virksomheder, hvor der både skal sneryddes, saltes og glatførebekæmpes på de helt store parkeringspladser og veje rundt omkring i landet, har vi vores store traktorer og plove. Her hos Snevagten har vi faktisk Danmarks største snerydningsplov, der har en bredde på mere end 4,5 meter.

På den måde er du med store arealer altså også sikret snerydning. Vores maskinpark er fyldt med forskellige store maskiner til enhver opgave. Det særlige kendetegn for vores snerydningsmaskiner er, at de altid er servicerede og klar til brug. I løbet af vintersæsonen oplever vi sjældent nedbrud på vores maskiner, fordi vi passer godt på dem. Det er vigtigt for os, fordi vi ved, hvor vigtigt det er for dig at du selvfølgelig kan stole på, at din snerydning bliver varetaget af de rigtige maskiner. Ingen størrelse skræmmer os, og vi klarer også de store opgaver med et venligt smil på læben.

Få et tilbud nu

Vi går op i at alle vores opgaver bliver gjort med omhu og pålidelighed. Netop derfor har vi også alle slags maskiner til alle jobs. Alle vores kunder er lige vigtige for os, og derfor tilpasser vi selvfølgelig værktøjet efter opgaven. Vores fastprisaftale er populær hos store som små virksomheder i det danske land, der dermed er sikret snefri, tilgængelige og sikre arealer til deres medarbejdere hele vinteren til en fast lav pris. Du kan læse mere om vores mange services her. Derudover tilbyder vi selvfølgelig også snerydning til pris per gang, så du altid kan få klaret snerydningen, når sneen falder og du har brug for vores hjælp og ekspertise.

Du er også altid velkommen til at kontakte os, enten på tlf. eller på mail her. Så besvarer vi dine eventuelle spørgsmål, så godt som vi kan og giver et uforpligtende tilbud, der passer til lige præcis dine behov. 

Her i Danmark er vi ikke bange for at bruge vejsalt, når vi skal rydde sne og is. Det gør vi både i Jylland, på Fyn og på Sjælland, for når det kommer til vores fælles sikkerhed, skal vi alle sammen være glade for den store indsats med glatførebekæmpelse. Selvom vi alle sammen har været på glatbane, da vi tog vores kørekort, så tyder det altså på, at antallet af glatføreulykker ville være betydeligt højere, hvis vi ikke saltede vores veje. Der er dog det lille aber dabei, at vejsalt har en række alvorlige konsekvenser, både for biler, cykler, dyr og miljøet.

Salt udtørrer vejtræerne og siver ned I grundvandet

Salt er et ganske udmærket tømiddel, og netop derfor bruger vi det også til at smelte isen på vejene. Du kan læse hvordan dét fungerer på denne side. Når vi salter vejene, sker der dog også det, at en del af saltet desværre bliver kørt ud i rabatten på grund af trafikken. Derudover løber der også en masse smeltevand væk fra vejene, og det ender altså med ret meget salt, der pludselig siver ned i jorden og påvirker miljøet nær de saltede veje.

Når saltet siver ned i jorden, kan den del af salt, der hedder natrium, ”stjæle” de vigtige næringsstoffer fra vejtræer og andre planter i nærheden. Den anden del af salt – klorid – er desværre endnu værre. Det bliver nemlig suget op i planternes rødder og ødelægger deres stofskifte indefra. Salt medfører altså, at vejtræerne og planterne i nærheden af vejen udtørrer og tager permanent skade. Det giver lige pludselig lidt mere mening med alle de smådøde planter og vejtræer, som vi ser hele vinteren.

Ydermere er der også en helt reel risiko for, at salt kan trænge ned i jorden og forurene grundvandet. I Danmark er vi så heldige, at vi trygt kan drikke vores grundvand. Hvis der dog siver for store mængder kemikalier fra vores vejsalt ned i grundvandet, vil arbejdet med at rense det være for stort, ligesom det er i mange andre lande rundt omkring i verden.

I øjeblikket bruger vi ca. 2 kilo salt per kvadratmeter vej i Danmark hvert år, og det er desværre ret meget. Forbruget af vejsalt kunne selvfølgelig godt være højere, men heldigvis har myndighederne fokus på at begrænse det – det har vi også hos Snevagten. Eksempelvis opløser man i dag vejsalt i vand, i forholdet 1:4 før det spredes, hvorimod man før i tiden spredte det tørt. Saltopløsningen gør at der kan spares op mod 40% på saltforbruget, uden at effekten sænkes betydeligt.

Alternativ glatførebekæmpelse der skåner vejtræerne

Ud over at salt altså ikke er ret godt for miljøet, så fremmer det rustning på biler og cykler, og det  virker også udtørrende på dyrenes poter. De fleste alternativer til vejsalt er dyre, men hvis du selv skal sprede lidt i indkørslen eller i haven, så anbefaler vi sand eller grus. De skaber et friktionslag ovenpå islaget og skåner både miljø, biler og dyrepoter. Du skal dog huske at tjekke emballagen, da nogle leverandører blander salt i for at få en øget effekt.

Hos Snevagten vælger vi fortsat at bruge salt til vores glatførebekæmpelse, fordi det er det mest effektive middel til prisen. Ligeledes sikrer vi dig, at du kan få Danmarks laveste pris på snerydning, saltning og glatførebekæmpelse.

Hvis du gerne vil høre mere om vores services eller ønsker et uforpligtende tilbud på dine vinterstrabadser, så ring til os på tlf. allerede i dag. Du kan også skrive en mail og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I Danmark er vi faktisk ret gode til det med glatførebekæmpelse. Vinterhalvåret her i landet er præget af omskifteligt vejr, og vi har alle oplevet, hvordan der kan være isglat den ene dag og knastørt på vejene den næste. Det mest populære tømiddel, til de isglatte dage, er vejsalt. Faktisk bruger vi i Danmark op til 500.000 tons vejsalt om året, hvilket svarer til ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej. Salt er et billigt og effektivt middel, når det kommer til glatførebekæmpelse, men der er desværre også en række konsekvenser ved brugen af vejsalt. Derfor er både snerydningsfirmaer og privatpersoner på udkig efter andre midler, og et af dem er UREA. Det kan du læse meget mere om herunder.

Fordele ved urea

Ulemper ved urea

Vi har lige bemærket, at det er en fordel, at UREA fungerer som gødningsstof, men det kan også være lidt af en ulempe. Når man bruger stoffet til glatførebekæmpelse kan vi, som samfund risikere at overgøde jorden, og dermed ophobe for store mængder kvælstof. Det kan jage andre vigtige næringsstoffer væk fra planterne og få ukrudtet til at spire op fra asfalten. Sidst men ikke mindst omdannes UREA hurtigt til ammoniak, som de fleste af os kender den skarpe lugt af. Det er derfor ikke et hensigtsmæssigt middel til glatførebekæmpelse, hvis man ikke er vild med den staldagtige dunst af dyr hjemme i stuen.

UREA er alt i alt et ganske udmærket alternativ til almindeligt vejsalt, på trods af den lidt højere pris. Det bruges ofte på gågader og andre mere sarte arealer, fremfor veje, da det er mere skånsomt, og på den måde ikke giver de små kæledyr ømme poter. Sidst men ikke mindst er UREA mere miljøvenligt end salt på op til flere parametre. Derfor er det også et meget relevant alternativ, hvis miljøet er vigtigt for dig i din glatførebekæmpelse.