Skip to main content
Landsdækkende snerydning
15 års erfaring
Kundeservice 24/7
Landsdækkende snerydning
Kundeservice 24/7
15 års erfaring

Ekstremt snevejr (20-års hændelse)

  • 6. februar 2026
  • Alle regioner, Sjælland, Jylland, Hovedstaden, Fyn, Bornholm

Danmark er ramt af et ekstremt snevejr, som må betegnes som en 20-års hændelse. Sneen falder i så store mængder, at både snebunker og snedriver i øjeblikket holder mange områder, køretøjer og mennesker fast.

Vi er på ruterne og arbejder løbende for at komme rundt til alle pladser. Snebunker, snedriver og fastkørt trafik forsinker indsatsen markant, og allerede én bil, der sidder fast, kan stoppe en hel rute. Flere indfaldsveje lukker til, og det betyder, at vores indsats i perioder også kan gå i stå.

Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke give konkrete tider for rydning eller garantere, hvor meget af opgaven der kan løses.

Snebunker

Snebunker er i denne situation uundgåelige. Vores første prioritet er at sikre fremkommelighed, og derfor skubbes sneen mange steder til siderne. Med udsigt til fortsat frost vil flere snebunker blive liggende, og flytning kan først ske, når vejret og trafikken tillader det.

Alt tilgængeligt mandskab er ude, og vi gør alt, hvad vi kan. Baseret på erfaring forventer vi, at vi først kommer rigtigt i mål i løbet af lørdag eller søndag.