Vil du bygge vores tech-setup – og måske din egen fremtid?
Hos Snevagten leder vi efter en tech-nysgerrig profil, der synes, at IT-infrastruktur, cloud-arkitektur og automatisering er en holdsport. Vi søger en, der ikke bare kan fikse et headset, men som har lyst til at tage ejerskab over vores Device Management og optimere måden, vi arbejder på.
Du bliver en del af IT-teamet med Rasmus og Christoffer i spinden, hvor du får lov til at sætte et tydeligt aftryk på vores tekniske fundament.
Om os
Snevagten er en dynamisk og sæsondrevet virksomhed, der intensiverer sit arbejde om vinteren og hvor vores hårde arbejde bærer frugt om sommeren. Vi leder efter en person, der kan være en del af vores team og hjælpe os med at levere den høje kvalitet, som vores kunder forventer, selv under de mest krævende perioder. Vi søger en teamspiller, der kan bevare overblikket, tage ansvar og levere resultater, samtidig med at du evner at nyde livet og slappe mere af i sommerperioden.
Dine opgaver: Fra hardware-gear til cloud-struktur
Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem drift og udvikling. Vi forventer ikke, at du kan det hele endnu, men vi forventer, at du har lyst til at mestre det:
1. Device & Asset Management (Drift)
- Klargøring & Udrulning: Opsætning af arbejdsstationer (Laptops, docks, skærme), så alt “bare spiller” for dine kolleger.
- Hardware-helt: Du er den, der finder fejlen, når teknikken driller, og sørger for, at vores hardware-inventory altid er opdateret.
- Netværk: Vedligeholdelse og optimering af vores WiFi og interne netværk.
2. M365 & Cloud-arkitektur (Struktur)
- SharePoint & OneDrive: Skabe en logisk og skalerbar struktur i vores data, så vi udrydder “kaos-filer”.
- Sikkerhed: Hjælpe med rettighedsstyring og basale sikkerhedsprotokoller i vores M365-miljø.
- Dokumentation: Gøre vores systemlandskab tydeligt, så vi ved præcis, hvordan vores tech-stack hænger sammen.
3. Automation & Proces (Udvikling)
- Automatiseringer: Identificere manuelle arbejdsgange og gøre dem smarte (vi elsker Power Automate og små scripts).
- Onboarding-setup: Bygge det ultimative “Plug & Play”-flow for nye medarbejdere.
Hvem er du?
- Du læser sandsynligvis en IT-uddannelse på EK (f.eks. IT-teknolog eller Datamatiker).
- Du får energi af at skabe struktur i kaos – og du tænker i processer, ikke bare brandslukning.
- Du er nysgerrig på, hvordan man skalerer IT i en virksomhed i vækst.
- Vigtigst: Du er hjælpsom af natur og kan forklare IT, så dine kolleger forstår det.
Hvad kan vi tilbyde?
Snevagten er landsdækkende og markedsførende. Vi rydder sne, ja – men vi er i virkeligheden en logistik- og tech-maskine.
- Tempo & Humor: Vores kontor er fyldt med energi. Vi kalder en spade for en spade, og vi fejrer vores succeser.
- Impact: Du er ikke bare “praktikanten”. Du er en del af holdet. Når en opgave lander hos dig, har du bolden.
- KEA-projekt: Vi ved, at du skal skrive projekt. Vi støtter dig i at koble din opgave direkte til de reelle udfordringer, du løser hos os.
🛠 Vores Tech-Stack (Det du skal lege med)
Vi arbejder primært i et Microsoft-økosystem, men er altid åbne for bedre værktøjer:
- Cloud: Microsoft 365 (Admin Center, SharePoint, Teams).
- Automatisering: Power Automate / Zapier.
- Hardware: Windows-miljø (og det grej, der får kontoret til at køre).
Det praktiske:
- Løn: Efter aftale/erfaring.
- Lokation: Brandstrupvej 10, 2610 Rødovre
- Start: Vi er fleksible, men lad os tale om det til karrierdagen!
Ansøgning:
Vi holder samtaler løbende. Hvis du har lyst til at være en del af vores team, så send din ansøgning og CV allerede i dag gennem formularen.
Ved spørgsmål til praktikpladsen kan du kontakte Rasmus på rasmus@waylight.dk eller på 53 50 79 10
Vi ser frem til at høre fra dig!