Forfatter: snevagten

Saltning i vintertrafikken

Skrevet af snevagten d. 8. september 2023. Uploaded i Blog. Ingen kommentarer til Saltning i vintertrafikken

Vintervejret i Danmark er aldrig helt til at regne med, fordi det skifter fra dag til dag. Vejrforholdene er relativt afvekslende, og det gør det svært at kende forholdene på vejene rundt omkring i landet. Derfor er glatførebekæmpelse også lidt af en udfordring.

Vintertrafikken er forskellig rundt omkring i verden. Nogle lande har sne og is næsten hele året, og der er glatførebekæmpelse både en kæmpestor og alvorlig, men også mere tilregnelig opgave end herhjemme. Andre steder bliver det aldrig frostgrader, og derfor er der heller ikke nogen problemer med glatte veje og farlig vintertrafik. I Danmark har vi valgt saltning som vores metode til glatførebekæmpelse, med henblik på at holde vejene så sikre som overhovedet muligt.

Hvordan virker saltning af vejene?

Som du også kan læse her, så har salt den egenskab at det sænker frysepunktet for vand. På den måde går det altså ind og smelter sne og is, når det spredes på de isglatte veje i hele Danmark. Salt virker dog kun ned til ca. 15 minusgrader, men det er heldigvis ikke et problem her, da det sjældent bliver så koldt. Derfor har vi i Danmark valgt at bekæmpe glatføre med salt, da det også er det mest effektive middel til prisen.

Tal viser dog, at vi bruger ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej. Det er rigtig meget salt på en vintersæson, hvis man regner med, at der gennemsnitligt bliver saltet 20 gange om året, for at få vintertrafikken til at køre. 1 gram salt smelter 10-30 gram is, når temperaturen ikke er mere end få grader under frysepunktet. Salt er altså et meget effektivt tømiddel, dog kommer temperaturen af og til lidt længere ned.

Ulemper ved saltning

På trods af at salt er det foretrukne tømiddel i Danmark, og det med glæde bruges til at sikre vintertrafikken, så har det desværre også nogle ulemper. Først og fremmest er der en helt reel risiko for, at saltet siver ned i grundvandet og forurener det. Derudover volder salt stor skade på vejtræer og planter tæt på vejene, fordi det fortrænger jordens næringsstoffer. Det virker også udtørrende på planterne, idet planternes rødder optager saltet fra jorden, og på den måde ødelægger både planteceller og stofskifte indefra.

Mange af os har også oplevet hvordan vejsalt tager hårdt på vores biler og cykler, da det fremmer rust i adskillige slags metaller. Vores kæledyr får ofte også ømme poter, når saltet udtørrer deres hud. Kraftig saltning kan altså både give store omkostninger hos mekanikeren og hos dyrlægen, men til gengæld sikrer det den danske vintertrafik meget effektivt.

Den danske glatføremodel

På grund af ulemperne ved saltning holder både offentlige og private sneryddere nøje øje med hvor, hvornår og hvor meget det er nødvendigt at salte for at sikre vintertrafikken. Det gøres ved brug af ”den danske glatføremodel”, som er et computersystem udviklet af DMI.

Denne model er i stand til at forudsige, hvordan vintertrafikken påvirkes af vejret inden for de nærmeste timer. Udover at bruge helt normale vejrinformationer, så henter den realtidsmålinger fra 400 målestationer rundt omkring i Danmark, med data såsom temperatur, luftfugtighed, sol- og skyggepåvirkninger på vejbanen, vind, nedbør, mm. Disse data bliver sendt ud én gang i timen, både som trafikmeldinger på din radio og til offentlige såvel som private snerydningsvirksomheder. På den måde kommer der nemt og hurtigt meget nøjagtige informationer om islag, glatføre osv. ud til dem, der skal vide det.

Den danske glatføremodel er en af de mest avancerede i verden, og den er afgørende for at vintertrafikken og saltningen fungerer så let og effektivt herhjemme i Danmark.

Regler for snerydning på fortove

Skrevet af snevagten d. 8. august 2023. Uploaded i Blog. Ingen kommentarer til Regler for snerydning på fortove

At skovle sne er ikke det første, de fleste har lyst til, når de står ud af sengen om morgenen. Men du har ikke desto mindre pligt til det og kan blive straffet med bøder, hvis du forsømmer det. I dette indlæg kan du få svar på alle de væsentlige spørgsmål om din snerydningspligt.

Hvordan er reglerne for snerydning på fortove?

Det hedder sig i loven, at du skal sørge for at rydde fortovet for sne ‘så hurtigt som muligt’. Men eftersom ingen af os er så pligtopfyldende, at vi står op flere gange i løbet af natten for at rydde fortovet for sne, gælder der heldigvis en noget mere håndgribelig praksis: nemlig at du skal holde fortovet fri for sne mellem klokken 7 morgen og klokken 22 om aftenen. Om søndagen kan du dog tage den lidt mere med ro, her skal fortovet nemlig først være ryddet for sne fra klokken 8.

Du skal både sørge for at rydde fortovet og sikre mod glat føre ved at sprede salt eller grus.

Hvor meget har jeg pligt til at rydde?

Du har som udgangspunkt pligt til at rydde de første 10 meter fra ejendommens skel. Der er dog et par undtagelser. Hvis du bor på en gågade e.l., skal du fx kun rydde de første 2 meter fra huslinjen. Hvis der er et færdselsareal, som er beregnet til andre end folk med ærinde til din ejendom, indenfor de første 10 meter, skal du også kun rydde mellem din ejendom og det pågældende færdselsareal.

Du skal rydde fortovet i hele sin bredde – eller mindst to meter. Hvis det er muligt, skal du samle sneen i en vold på fortovet langs rendestenen eller også på kørebanen langs rendestenen. Du må ikke smide sneen på cykelstien og spærre for den – det samme gælder brandhaner.

Hvis du bor på en privat vej, har du også pligt til at rydde kørebanen på samme måde som fortovet.

Hvad skal jeg gøre, hvis der falder sne, mens jeg er på arbejde?

Du behøver ikke tage hjem fra arbejde for at rydde sne og salte. Du skal bare sørge for at få det gjort, så snart du kommer hjem.

Hvad så, hvis det sner, mens jeg er på ferie?

Du har stadig pligt til at rydde og salte, selvom du er på ferie, og kan derfor stadig blive draget til ansvar, hvis folk falder og slår sig ud for din ejendom. Lav derfor en aftale med naboen eller en professionel om at få sneryddet, mens du er væk.

Hvad sker der, hvis jeg undlader at snerydde?

Hvis du ikke overholder reglerne om snerydning, kan kommunen vælge at få saltet og ryddet – på din regning. Du kan også få en bøde af politiet for at sløse med snerydningen, og det ligger typisk i omegnen af 150-200 kroner.

Derudover kan skraldemanden og postbuddet nægte at udføre deres arbejde, såfremt der ikke er sikkert for dem at opholde sig.

Hvad sker der, hvis nogen kommer til skade på din grund?

Hvis en person falder og slår sig, fordi du har sløset med snerydningen, kan personen forlange erstatning for eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, ødelagt tøj osv. Det er de almindelige erstatningsregler, der gælder, og i de fleste tilfælde vil din ansvarsforsikring betale, hvis du har sådan en knyttet til din husforsikring. Ellers må du selv punge ud. Du kan også risikere at få en bøde i samme ombæring.

For at du bliver erstatningsansvarlig, skal modparten bevise, at du har forsømt din pligt til at rydde og salte fortovet. Det vil ofte være i form af vidneudsagn.

Regler for snerydning i en lejebolig

Skrevet af snevagten d. 8. juli 2023. Uploaded i Blog. Ingen kommentarer til Regler for snerydning i en lejebolig

Det er som udgangspunkt udlejeren, der har pligt til at udføre snerydning og glatførebekæmpelse foran ejendommen, ikke lejeren. Det betaler lejeren til gennem huslejen.

Som lejer kan du dog få skrevet ind i lejekontrakten, at du selv vil sørge for snerydningen og glatførebekæmpelse, fx. mod en lavere husleje. Det er ofte en win-win for begge parter, fordi lejeren sparer penge, mens udlejeren slipper for besværet med snerydningen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle erstatningskrav altid tilfalder udlejeren – også selvom det ifølge lejekontrakten er lejeren, der har påtaget sig ansvaret for snerydningen. Hvis en person derfor falder og slår sig, så er det altså altid udlejeren, som står til ansvar. Derfor er det vigtigt at have nogle klare aftaler om snerydning mellem udlejer og lejer.

Der skal være ryddet for sne mellem 07 og 22

Ifølge loven skal fortove, trapper, indkørsler, opgange og lignende være ryddet for sne ‘hurtigst muligt’ efter de første snefnug melder deres ankomst fra himlen. I praksis er det mellem klokken 07 og 22. Om søndagen dog først fra klokken 08, så der kan man lige tilsnige sig en halv time mere på den anden side.

Der skal ryddes ti meter fra ejendommens skel med visse undtagelser. Hvis der eksempelvis er en offentlig vej eller et område inden for de 10 meter, skal du kun rydde mellem ejendommen og det areal. Og hvis du bor i en gågade eller ved en legeplads, skal du kun rydde 2.5 m fra ejendommens skel.

Du skal rydde i hele fortovets bredde – eller minimum to meter. Sneen skal placeres i en vold på vejen langs rendestenen, så den ikke spærrer hverken vejbane, cykelsti, færdselsovergange eller brandhaner og lyskrydsinstallationer m.fl.

Selvom det forholder sig sådan i de fleste kommuner, kan der gælde særlige regler for netop din kommune. Tjek derfor din kommunes hjemmeside for at være helt sikker.

Regler for glatførebekæmpelse

Skrevet af snevagten d. 9. maj 2023. Uploaded i Blog. Ingen kommentarer til Regler for glatførebekæmpelse

Reglerne for glatførebekæmpelse i Danmark siger, at gående skal kunne færdes sikkert på fortovet ud for din grund mellem 07 om morgenen og 22 om aftenen.

Det indebærer, at du skal rydde fortovet for sne og sikre mod glat føre ved at sprede sand, salt eller grus. Dit ansvarsområde starter fra de første 10 meter fra skellet, dog med visse undtagelser, fx. hvis du bor på gågade e.l.

Du skal sørge for at rydde i hele fortovets bredde. Der gælder særlige regler for private fællesveje, hvor du, sammen med de andre på vejen, har ansvaret for glatførebekæmpelse på både vej og fortov.

TIP: Lav en saltlage med 1 del salt og 4 dele lunkent vand. Så sparer du på salten og skåner dermed miljøet – effekten af saltningen bliver ikke forringet ved denne manøvre.

Det er dyrt at ‘glemme’ glatførebekæmpelsen

Hvis en person falder og kommer til skade på fortovet ud for din grund, fordi du har forsømt glatførebekæmpelsen, kan det blive rigtig dyrt. Der er set erstatningskrav på mellem 25.000 og 100.000 kr, skriver Politiken, og det er ikke unormalt. Forsikringsselskabet TrygVesta fortæller, at de årligt ser mellem 15-25 erstatningssager af den slags.

I de fleste tilfælde vil det såkaldte grundejeransvar i husforsikringen dække erstatningen, men det er ikke alle husejere, der har den forsikring. Vær derfor sikker på, at du har forsikringen – det kan jo ske, at nogle kommer galt afsted ud for din grund, mens du er på arbejde, og ikke har haft mulighed for at udføre glatførebekæmpelsen.

Brug den rigtige slags salt og undgå skader

Salt er det mest effektive middel til glatførebekæmpelse, men det er samtidig et stort miljøproblem. Traditionel vejsalt ødelægger nemlig biler, buske, træer og støvler, laver huller i asfalten og kan forurene grundvandet. Det har fået Informationscenteret for Miljø og Sundhed (IMS) til at anbefale, at man køber mere skånsomme salte, fx. miljømærkede midler. De er typisk dyrere, men langt bedre for miljøet.

Der findes også gode alternativer til vejsalt, som CMA (kaliumformiat) eller kalciumklorid, der er mere miljøvenlige end almindelig vejsalt (natriumklorid), men de er, desværre, også en del dyrere.

Du kan også vælge at sprede grus eller sand. De kan dog ikke svanemærkes, da de kan afgive skadelige partikler til luften, når de spredes, og da man skader grundvandet ved at fjerne naturgrus. Derudover er sand og grus naturligvis mindre effektive alternativer til salt, da de hurtigt bliver skyllet væk og ikke smelter isen.

Det mest udbredte i dag er at sprede en såkaldt saltlage, som består af 1 del salt og 4 dele lunkent vand. Det sparer på saltet og er desuden langt mere effektivt, da det sænker vandets frysepunkt helt ned til -21 grader ved en mættet opløsning. Nogle blander også en smule salt i grus eller sand.