Prisen afhænger af flere faktorer: arealets størrelse og tilgængelighed, hyppigheden af rydning og om du vælger en sæsonaftale eller betaling pr. udkald. Private boligejere betaler primært ud fra fortovets og indkørslens størrelse, mens erhverv med store p-pladser naturligt betaler mere. En sæsonaftale er som regel den mest økonomiske løsning – den dækker alle rydninger i vinterperioden til en fast pris, så du hverken skal holde øje med vejret eller betale pr. gang. Kontakt os for et tilbud tilpasset dit areal.

Link til prisberegner

Fortovsrydning prissættes ud fra fortovets længde og bredde samt rydningsfrekvensen. Da snerydningspligten på fortovet er dit ansvar som grundejer, vælger mange en fast aftale, så fortovet altid er ryddet inden for de lovpligtige tidsrum.

Link til prisberegner

Som kunde betaler du for selve ydelsen, ikke for en timeløn. Hvad en ansat snerydder selv tjener, varierer med erfaring, ansættelsesform og om arbejdet er sæsonbetonet. Lønnen ligger typisk på niveau med andet ufaglært til faglært udendørsarbejde, ofte med tillæg for arbejde tidligt om morgenen og i weekender.

Link til prisberegner

Udgangspunktet er, at grundejeren (udlejeren) har pligten. Den kan dog overdrages til lejeren gennem lejekontrakten. Som lejer bør du derfor tjekke din kontrakt, for hvis pligten er overført til dig, er det dit ansvar at rydde og salte rettidigt.

Læs mere om regler for lejebolig her

Det afgøres af lejekontrakten. Står der intet, er det udlejeren som grundejer, der har ansvaret. Er pligten skrevet ind i kontrakten, ligger den hos lejeren. Det er værd at få afklaret, før vinteren sætter ind.

Læs mere om snerydningsregler

Hovedreglen er, at grundejeren har ansvaret. For ejer- og grundejerforeninger ligger ansvaret for fællesarealer som stier, fortove, gårdrum og trapper hos foreningen, der ofte vælger at indgå aftale med en professionel leverandør. På offentlige veje står kommunen for kørebanen, men fortovet er stadig grundejerens ansvar.

Læs mere om snerydningsregler

Det skal grundejeren, hvis ejendom grænser op til fortovet. Bor du på en hjørnegrund, skal du rydde fortovet hele vejen rundt om ejendommen, altså på alle sider, der grænser op til offentlig vej.

Læs mere om reglerne for snerydning på fortove

På private fællesveje rydder kommunen ikke. Her er det grundejerne eller grundejerforeningen, der har ansvaret for både kørebane og fortov. Skal du selv rydde kørebanen, rydder du som regel til midten ud for din ejendom, og din genbo rydder den anden halvdel.

Læs mere om snerydningsregler på privat fællesvej

Du skal rydde sne og bekæmpe glatføre snarest muligt efter snefald. Ifølge retspraksis skal arealerne være ryddet og saltet mellem kl. 7 og 22 på hverdage og lørdage, og fra kl. 8 til 22 om søndagen. Pligten omfatter typisk arealer op til 10 meter fra skel, og fortovet skal være ryddet, så der er mindst halvanden meters fri passage. Færdes der mennesker på arealet uden for de tidsrum, har du også pligt til at rydde der.

Læs mere om reglerne for snerydning

Forsømmer du din snerydningspligt, kan du blive erstatningsansvarlig, hvis nogen kommer til skade på dit areal på grund af sne eller glatføre. Har du derimod ryddet og saltet efter normale standarder, og sker der alligevel et uheld, er du som udgangspunkt ikke ansvarlig. Ved kraftigt og vedvarende snefald, hvor rydning reelt er nytteløst, falder ansvaret også bort.

Læs mere om reglerne for snerydning

Du skal rydde de arealer på din grund, hvor der er adgang til boligen: fortov, indkørsel, havegange, trapper, indgange og bagindgange. Stier til bagindgange skal også ryddes og saltes i mindst en meters bredde, så for eksempel skraldemanden kan komme til. Den ryddede sne skal placeres, så den ikke spærrer for trafik eller cykelsti, typisk i bunker langs kantstenen.

Begynd så hurtigt som muligt efter snefald, mens sneen stadig er løs, da den er tungere og sværere at flytte, når den er pakket sammen. Ryd i hele fortovets bredde, eller som minimum så der er halvanden meters fri passage, og salt eller grus bagefter for at forebygge glatføre. Placér sneen i bunker, hvor den ikke generer fodgængere, cyklister eller trafik.

Sneen skal fjernes snarest muligt efter, at den er faldet, og arealet skal være farbart inden for de lovpligtige tidsrum (kl. 7 til 22, søndag fra kl. 8). Ved tykkere snelag skal sneen skovles væk, før der saltes, da salt alene ikke kan klare et tykt lag sne.

Læs mere om snerydningsregler

Du skal rydde, så fortovet har mindst halvanden meters fri passage, og så alle adgangsveje til boligen er farbare og sikre. Ved tykt snefald skal hele laget fjernes, mens et tyndt drys ofte kan klares med saltning alene.

Man salter for at bekæmpe glatføre og dermed gøre veje og fortove sikre at færdes på. Salt sænker vandets frysepunkt, så is og sne smelter, selvom temperaturen er under nul.

Salt opløses i det tynde lag vand på isens overflade og danner en saltlage med et lavere frysepunkt end rent vand. Når saltets ioner blander sig i vandet, har vandmolekylerne sværere ved at samle sig til iskrystaller, og resultatet er, at isen smelter hurtigere, end den fryser igen. Tæt på frysepunktet kan et enkelt gram salt smelte omkring 30 gram is.

Vejsalt (natriumklorid) virker ved frysepunktssænkning. For at det kan virke, skal saltet først opløses i fugt, så der dannes en saltlage. Derfor er salt mest effektivt, når der er lidt fugt til stede, og virker langsommere på helt tør, meget kold is.

Når salt opløses i is og sne, kræver opløsningen energi, som trækkes fra omgivelserne i form af varme. Derfor kan blandingen af salt og is føles koldere end isen alene, samtidig med at isen smelter.

Salt helst forebyggende, det vil sige før eller lige idet glatføre opstår, så der dannes en saltlage, inden isen får fat. Det er mere effektivt end at salte oven på et tykt lag is eller sne, som først bør skovles væk.

Du skal salte fortovet, så snart der er risiko for glatføre, og holde det glatførefrit inden for de lovpligtige tidsrum (kl. 7 til 22, søndag fra kl. 8). Ved snefald skovles sneen først, og derefter saltes for at forebygge, at det fryser til igen.

Læs om reglerne for snerydning på fortove?

Det afhænger af vejret. Ved vedvarende frost og gentagne perioder med fugt eller let snefald kan det være nødvendigt at salte flere gange i døgnet, mens en enkelt forebyggende saltning kan være nok ved stabilt, mildt frostvejr. Saltlagen skylles eller slides væk over tid, så virkningen er ikke permanent.

Vejsalt er almindeligt salt, kemisk natriumklorid (NaCl), som spredes på veje og fortove for at bekæmpe glatføre. Det virker ved at sænke vandets frysepunkt, så is og sne smelter ved temperaturer under nul.

Mere salt er ikke bedre. Til forebyggende saltning rækker en relativt lille mængde langt, og overdreven saltning er både spild og skadeligt for miljøet, planter og dyr. Som vejledende udgangspunkt bruger professionelle aktører små, jævnt fordelte doser frem for tykke lag.

Vejsalt (natriumklorid) virker ved frysepunktssænkning. For at det kan virke, skal saltet først opløses i fugt, så der dannes en saltlage. Derfor er salt mest effektivt, når der er lidt fugt til stede, og virker langsommere på helt tør, meget kold is.

Salt begynder at virke, så snart det opløses i fugt og danner saltlage, hvilket sker hurtigere ved temperaturer tæt på frysepunktet. Virkningen holder, indtil saltlagen bliver for fortyndet, slides af trafik eller skylles væk, hvorefter der skal saltes igen.

Kemisk er de næsten ens, da begge er natriumklorid. Forskellen ligger i renhed og kornstørrelse: køkkensalt er finkornet og renset til fødevarebrug, mens vejsalt er grovere og kan indeholde urenheder, fordi det blot skal smelte is og ikke spises.

Vejsalt sælges i byggemarkeder, hos havecentre og hos specialiserede leverandører af vintermateriel, typisk i sække. Større mængder kan købes hos grossister og leverandører af vintertjenester.

Urea er en organisk kvælstofforbindelse – også kaldet urinstof eller carbamid. Oprindeligt et affaldsprodukt fra nedbrudte proteiner udskilt med urin, fremstilles det i dag syntetisk med et kvælstofindhold på omkring 46 procent. Det gør det velegnet som gødning i landbruget, men det bruges også som et skånsomt alternativ til vejsalt ved glatførebekæmpelse.

De mest brugte alternativer er urea, grus eller sand, og ved kraftig frost calciumklorid eller magnesiumklorid. Urea og de kloridfri midler er mere skånsomme mod metal, beton, planter og dyrepoter, mens grus ikke smelter is men giver bedre fodfæste. Ulempen ved alternativerne er som regel højere pris og lavere tilgængelighed end almindeligt salt.

Fordelen ved urea er, at det ikke indeholder klorid og derfor er mere skånsomt mod biler og metal, beton, fliser, træ, planter og dyrepoter. Det virker ned til omkring minus 10 grader, hvilket som regel rækker i danske vintre. Ulemperne er, at det er dyrere end salt, at det kan overgøde jorden med kvælstof, og at det omdannes til ammoniak, som lugter skarpt og indendørs kan misfarve blandt andet egetræsgulve.

Det varierer fra år til år, men den første sne falder typisk i november eller december, og den egentlige vintersæson løber som regel fra december til marts. Da snefald afhænger af de aktuelle vejrforhold, er den eneste pålidelige kilde en opdateret vejrudsigt. Følg vores live snetracker og DMI for det aktuelle billede.

Sne kræver både nedbør og temperaturer omkring eller under frysepunktet. I Danmark er sandsynligheden størst fra sidst i november til ind i marts, men præcis hvornår det sner et givent sted, kan kun en aktuel prognose svare på. Hold øje med vores snetracker for de nærmeste dages udsigt.

Hvor der ligger sne, skifter løbende med vejret. Brug vores live snetracker til at se, hvor der aktuelt er faldet sne, og hvor der er meldt snefald de kommende dage.

Mængden af faldet sne måles løbende og opdateres i takt med vejret. Du finder de aktuelle tal og kort over snedybder via vores snetracker, der viser, hvor og hvor meget der er faldet.

Sneen smelter, når temperaturen kommer over frysepunktet, og hvor hurtigt afhænger af temperatur, sol, vind og snelagets tykkelse. Et tyndt lag kan forsvinde på få timer i mildt vejr, mens et tykt lag i vedvarende frost kan ligge i dage eller uger.

Hvornår et snefald stopper, fremgår af den aktuelle vejrudsigt. Snebyger kan være kortvarige, mens vedvarende snevejr kan trække ud over flere dage. Følg vores snetracker og DMI for de nærmeste timers og dages udvikling.

Hvor hård vinteren bliver, kan ingen forudsige præcist på forhånd, men DMI udgiver langtidsudsigter, der giver en pejling på, om vinteren tegner mildere eller koldere end normalt. Uanset udsigten er det en god idé at have en snerydningsaftale på plads, inden sneen kommer.

Det afhænger af de aktuelle vejrforhold. Meteorologisk vinter regnes fra 1. december til 28. eller 29. februar, men frost og sne kan både komme før og efter. Følg vejrudsigten for det konkrete bud på, hvornår kulden vender tilbage.