Sne i april: ikke usædvanligt
-
10. april 2026
-
Alle regioner, Jylland
Fredag morgen væltede snerapporterne ind fra hele landet. Men er aprilsne egentlig så mærkeligt?
Store dele af Danmark oplevede fredag morgen vintervejr med sne, slud og iskolde vindgusts. Nedbøren ramte primært Jylland og dele af de danske øer, og mange steder lå der et tydeligt lag sne på terrænet.
Selvom temperaturen officielt lå over frysepunktet de fleste steder, sørgede en kraftig sydøstenvind for, at det føltes som frost ude i den åbne luft. Sneen skabte desuden praktiske udfordringer flere steder, blandt andet for togtrafikken, hvor tunge snelag på togbomme gav forsinkelser.
April-vejr i Danmark
Sne i april er faktisk helt normalt herhjemme. I de seneste ti år er det kun ét enkelt år, hvor der ikke er faldet sne i april. Aprils temperaturrekorder spænder fra næsten 29 graders varme til næsten 20 graders frost — en forskel på næsten 48 grader.