TRE SKARPE SALGSSUPPORTERE DELTID

På vores kontor i Rødovre søger vi tre pålidelige salgssupportere, der kan varetage en række betydningsfulde opgaver. Du vil assistere vores account managers og dertil være en del af salgsprocessen. Deltidsstillingen er minimum mellem 10-16 timer om ugen, og kan derfor tilpasses med eventuelt studie. Du skal derfor agere som account managerens højre hånd, og have et strategisk overblik over de opgaver, der kommer ind, samt hvordan disse skal prioriteres.

DIT ARBEJDE VIL BESTÅ AF:

  • Administrationsarbejde i forbindelse med salg
  • Koordinering af møder
  • Praktisk assistance
  • Udarbejde tilbud til kunderne
  • Optegne kort som del af tilbudsprocessen
  • Lead-research
  • Administration af vores kunder i vores eget drift system
  • Research arbejde i forhold til potentielle kunder
  • Diverse rutineopgaver og koordineringsopgaver

Du er mere end detaljeorienteret:

Du har et struktureret overblik, og kan prioritere i de opgaver, du bliver sat overfor.
I arbejdet skal du have tæt kontakt til account manageren, og selv tage initiativ til, at løfte de
opgaver, der er i forbindelse med salgsarbejdet.

Du er af person initiativrig og har en vilje til samarbejde, samtidig med du kan arbejde selvstændigt.
Du har mulighed for at arbejde under fleksible forhold, og der tages højde for at du har et studie ved siden af.

Du er fortrolig med Microsoft Office Pakken og tilegner dig i øvrigt hurtigt nye færdigheder i
andre IT-systemer. Betegner du måske dig selv, som en indadvendt-type vil dette lige være
opgaverne for dig. Dine gode samarbejdsevner og fleksibilitet anses ligeledes for at være
væsentlige styrker, der kan drive arbejdet frem.

Det du bliver en del af:

Først og fremmest vil Snevagten tilbyde en grundig oplæring og god velkomst til holdet.
Du bliver en del af et ungt og dynamiskt team. Vi forventer, at du kan være på arbejdspladsen,
men der er også mulighed for at tage en dag remote. Gennem dit arbejde i Snevagten får du konkret:

  • 150 kr i timen
  • Fleksibilitet i forhold til timer
  • Oplæring i vores systemer
  • Teambuilding
  • En åben kultur
  • Sundhedsforsikring
  • Kompetenceudvikling
  • En lækker betalt frokostordning
  • Kaffe, frugt, snacks og sodavand ad libitum (og ind i mellem en lille grøn sodavand ;-))
  • Fredagsbar
  • Massageordning
  • Sociale arrangementer

Snevagten:

Snevagten har i mange år været i fremdrift, og har de seneste år ekspanderet rigtig meget. Vi er derfor i rivende udvikling, og forventer at få mere og mere at se til det næste stykke tid. Hver dag går på at udvikle, drive og arbejde med firmaet – og vi glæder os til, at du bliver en del af dette! Vil du læse mere om os, kan du finde flere informationer på www.sneuniverset.dk eller se vores stemningsvideo, hvor du får indblik i kulturen. 

Ansøgning:

Lyder dette som noget for dig?
Udfyld de nedenstående felter, så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Vi vil løbende kalde ind til samtaler, og vi glæder os til at læse din ansøgning og CV igennem.

Vi elsker videoer, så har du mod på at sende os én med din ansøgning, er du mere end velkommen til at sende det til os i et YouTube-link. Så kan vi lære dig bedre at kende, hvilket giver os et godt udgangspunkt for en samtale. 

Har du spørgsmål til jobbet kontakt COO Morten Koers, alle hverdage mellem kl. 09.00-17.00. 

Morten Koers
mk@snevagten.dk
38711700

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 20 files.
Klik her for at uploade filer, eller træk dine ind på dette område. Følgende filtyper kan uploades: .png, .gif, .jpg, .doc, .xls, .ppt, .pdf
Kontakt
Snevagten A/S
Brandstrupvej 10
2610 Rødovre
CVR: 32790291

Tel: 3871 1700

Mail: kundeservice@snevagten.dk

Karriere hos Snevagten