Skip to main content

Hvorfor smelter salt is?

| Christoffer Gade

Du ved sikkert godt, at det farlige islag i indkørslen eller på vejen forsvinder, hvis du kaster salt ud på det. Men ved du egentlig, hvordan det virker? Som bekendt består verdenshavene af saltvand, altså hverken postevand eller ferskvand. Vi ser sjældent havet fryse til is, sammenlignet med eksempelvis søer. Grunden til det er, at saltet sænker frysepunktet i vandet. På den måde kan havvandet snildt være under 0 grader, så på samme måde forebygger vi altså glatte veje med salt.

Hvad er is egentlig?

Når de fleste af os tænker på is, tænker vi på noget fast og stationært. Det er den faste, frosne form af vand. Vi ved godt, at is kan smelte eller tø og fryse til igen, men hvordan fungerer det? I virkeligheden er der i langt de fleste tilfælde tale om en blanding af is og flydende vand, der er i balance. De er i konstant kontakt med hinanden. Den frosne is kan både ”lokke” vandmolekylerne til sig, så der kommer mere is, og skille sig af med vandet igen, som så smelter fra isen. Når temperaturen er på frysepunktet – altså 0 grader – er der en perfekt balance, hvor vandmolekylerne konstant tilføjes, og forlader isen.

Hvordan kommer salt ind i billedet?

Det kemiske navn for salt er natriumklorid. Når der tilsættes salt til vind, så går det i forbindelse med vandets molekyler. Det betyder, at vandet ikke længere kan tilføjes til isen, så isen altså langsomt mister masse og begynder at smelte. Det der er tilbage, er en saltvandsopløsning, selvom man sagtens kunne tro, at det er smeltevand. Når vi salter veje og fortove på denne måde, sørger vi altså for, at isen smelter.

Trafikmæssigt er der ikke nogen problemer med at bruge salt som tømiddel, tværtimod. Det er godt, at vejene bliver sikre igen, så vi alle kan komme trygt ud i verden. Til gengæld går saltet ind og angriber biler og cykler, så rust fremmes. Derudover påvirker saltet også asfalten, murværk og planter i nærheden af vejen. Vi har vænnet os til disse konsekvenser ved brugen af vejsalt, men det gør dem ikke mindre alvorlige.

Snevagten sparer på saltet

Dette er dog ikke de eneste ulemper, der er ved at bruge vejsalt til glatførebekæmpelse. Generelt tager salt ret hårdt på miljøet. Saltvandet siver ofte ned i jorden, hvor det fortærer næringsstofferne i planterne og dermed udtørrer dem. Derfor er det heller ikke et sjældent syn med døde planter og triste vejtræer i løbet af vinteren. Oveni i dette kan salt også trække helt ned i grundvandet og forurene det.

Det estimeres at der i Danmark bliver spredt op mod 500.000 tons vejsalt hvert eneste år. Det svarer til ca. 2 kilo salt pr. kvadratmeter vej i hele det danske land. Det er altså meget salt, vi kaster ud i naturen, og vi gør det selvfølgelig for at få sikre og isfri veje at køre på.

Hvis miljøet er vigtigt for dig i din glatførebekæmpelse, så er der heldigvis masser af snerydningsfirmaer, der målrettet arbejder på at reducere deres saltforbrug. Snevagten er et af de firmaer, og vi indsamler hele tiden data for vores snerydning, saltning og glatførebekæmpelse, så vi altid ved hvor, hvornår og hvor meget vi skal salte. Har du brug for hjælp til at blive is- og snefri, så kan du gøre miljøet en kæmpe tjeneste ved at vælge et firma, der tager miljøet seriøst.

Kontakt Snevagten allerede i dag. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål både på tlf. og på mail, og vi giver også gerne et uforpligtende tilbud, der passer til dine behov.

KONTAKT OS I DAG OG FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD