Hård vinter i vente

Ifølge DMI’s sæsonprognose fra d. 12 oktober kan vi godt forberede os på en kold og hård vinter i sæsonen 2016/17 – og mulighed for den første hvide jul siden 2010. Det kan faktisk blive den koldeste vinter i seks år, hvis prognosen holder stik.

DMI’s tidlige prognose ser tre måneder frem og giver dermed et bud på vejret i de første to vintermåneder, december og januar.

Højtryk i december og januar giver risiko for sne

Efter en forholdsvis lun november måned kan der opstå et højtryk nord for Danmark, som giver os den kolde luft fra Skandinavien snarere end den varme luft fra Sydvesteuropa. Derfor har vejret i december potentiale til at blive koldere end normalt, så nedbøren falder som sne.

Januar kan ifølge prognosen blive endnu koldere, fordi højtrykket flytter sig længere vestpå i længere perioder ad gangen, hvor det blokerer for den lune vestenvind. Dermed får vi udelukkende kold luft fra nord og nordøst, hvilket betyder, at vejret har potentiale til at blive betydeligt koldere end normalt.

Sådan var julevejret de sidste fem år

Med udsigt til en (muligvis) hvid jul kan det være rart med et tilbageblik på de sidste par år, så du kan huske, hvornår julen egentlig sidst var hvid…

Julen 2009: Julen 2009 blev den første hvide jul i 14(!!) år. Temperaturen juleaftensdag lå omkring frysepunktet, og der lå ca. 10 cm sne flere steder i landet.

Julen 2010: Hvid jul igen! For første gang i dansk vinterhistorie fik vi hvid jul to gange i træk – og mange steder lå der over 20 cm sne! Vildest gik det for sig på Bornholm, hvor der i juledagene officielt lå 140 cm sne på joden – og snedriver på over fem meter! December måned var desuden den næstkoldeste nogensinde med gennemsnitligt -3,9 grader og nætter med ned til -23 graders frost.

Julen 2011: Mild. Regnfuld. Kedelig. Julen, som vi kender den i Danmark – der var endda solskin juleaftensdag.

Julen 2012: Den 23 december ramte en snestorm landet, men den efterfølgende dag fik vi mildere luft med 3-5 grader. Dermed smeltede det meste sne i løbet af dagen, og det blev i stedet en sjappet affære. Lige ved og næsten.

Julen 2013: Den diametrale modsætning til julen anno 2010. Den næstvarmeste december med middeltemperatur på 5.3 grader kulminerede juleaften med temperaturer mellem 8-10 grader og hård vind.

Julen 2014: Selve juleaften blev ikke hvid, men mange vågnede op til sne julemorgen. Hvor sneen i 2012 kom en anelse for tidligt, kom den en anelse for sent i 2014.

Julen 2015: Endnu en mild jul i stil med 2013 – 7-10 grader over hele landet med en masse blæst og lange udsigter til sne og kulde.

Gennem de sidste mange år i branchen har vi prøvet lidt af hvert – lige fra kedelige og milde vintre til vilde snestorme og hård frost, hvor vi har knoklet i døgndrift. Derfor kender vi også til de fleste problematikker, der kan opstå i en hård vinter, og vi har derfor brugt lang tid på at optimere vores forretningsgange, så vi kan sikre os, at vi kan hjælpe alle vores kunder med de ydelser, de har krav på.

Hos Snevagten A/S forbereder vi os på jule- og vintertravlhed

Vi forbereder os altid til en hård vinter ved at sikre os, at vognførere og personale kan tilkaldes med et øjebliks varsel døgnet rundt; ved at forstærke maskiner og traktorer, så de kan klare selv de største og sammenkørte snedriver, og selvfølgelig ved at tjekke op på alle kundernes unikke arealer, så vi kan vælge de hurtigste og bedste ruter. Det er helt afgørende, da vi er nødt til at vide, præcis hvordan vi skal reagere, når først telefonerne begynder at gløde under en snestorm.

Vil du ikke tages på sengen af snestormen i sæsonen 2016/17? Så skynd dig at tegne en aftale om snerydning med Snevagten A/S – ring til os døgnet rundt på tlf. 38 71 17 00

Kontakt
Snevagten A/S
Transformervej 29
2860 Søborg
CVR: 32790291

Tel: 3871 1700
Mail: kundeservice@snevagten.dk
×
Menu
Ring
Skriv

Kontakt os